Michella afviser tv-programmer

I øjeblikket fokuserer den smukke reality-stjerne på musikken, så hun har afvist flere tv-programmer, men bare rolig – Michella vender tilbage til skærmen igen

Michella Evers har vundet danskernes hjerte med sin unikke charme i flere reality-programmer, og de færreste var i tvivl om, at hun har en forkærlighed for musik, efter hun deltog i ’Big Brother’ i foråret. Her sang hun nemlig hyppigt, og talentet var ikke til at tage fejl af.

Derfor blev TV-karrieren lagt på hylden, og hun kastede sig ud i drømmen om at slå igennem som sanger - men vil det så sige, at vi ikke kommer til at se hende på TV-skærmene igen?

- Jeg har takket nej til flere tv-programmer, da jeg lige nu holder fokus på det, der er det vigtigste for mig - nemlig musikken, fortæller Michella til Realityportalen.dk. Men alt håb er dog ikke ude, hvis man savner hende på skærmen.

- Jeg kan også godt afsløre, at i nok kommer til at se mig i mere TV - på et tidspunkt, men lige nu er der en lille pause med det.

LÆS OGSÅ: Michellas single går rent ind

Første single blev et hit

Modtagelsen af Michellas første single var da også utrolig positiv, og henover sommeren har hun været overvældet af den positive modtagelse. Men nu er arbejdshandskerne på igen, og Michella arbejder stadig hårdt på at slå igennem som sanger – et enkelt hit er nemlig ikke nok.

- Jeg skal henover efteråret ud i det danske land på en lille turnè, fortæller hun og afslører samtidig, at hun er i gang med at arbejde på sin næste single, og den minder ikke om den første.

- Den bliver sammen med en af mine kammerater som rapper. Den er på dansk, og ret anderledes - i kan godt glæde jer, siger hun med et smil.

LÆS OGSÅ: Michella har store planer med sin næste single

Arbejder med sine passioner

Den tredje single er også i støbeskeen, for hun vil gerne vise forskellige sider af sig selv, så her overvejer hun i øjeblikket sit genrevalg. Selvom modtagelsen af den første single var overvældende positiv, så kan hun dog endnu ikke leve af musikken. Til gengæld har hun en anden passion, som hun kan arbejde med ved siden af

- Jeg er i øjeblikket make-up artist for covermodel.dk og coacher også nye modeller til at lære at samarbejde med både ansigt og krop på billederne, fortæller hun.

Til januar starter Michella sin uddannelse som make-up artist, og ellers nyder hun bare, at hun har muligheden for at arbejde med sine passioner og udvikle sig.

LÆS OGSÅ: Michella: Derfor gik jeg fra kæresten

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.