Michèle Bellaiche 50 år: Jeg er et godt sted i livet

Selvom Michèle Bellaiche i dag bliver et år ældre, er hun stadig et legebarn, der er fuldt tilfreds med livet.

Michèle Bellaiche betænker sig ikke et sekund, da fotografen beder hende om at hoppe højt op i luften på trampolinen i baghaven. Tv-værten fylder 50 år i dag, og hun er i den grad i hopla til den store dag.

Artiklen fortsætter under videoen fra Lise Baastrups bryllup...

– Det er et fedt sted at være i livet. Jeg tænker, at jeg bliver 100 år, og så er jeg halvvejs, siger Michèle Bellaiche grinende over kaffe og lagkage i hjemmet i Solrød Strand.

LÆS OGSÅ: Tobias Hamann med i ny musical: Skal både synge og rappe

– Mine børn er blevet store, Josephine på 20 år er flyttet hjemmefra. Hun læser filmog medievidenskab i Odense og har allerede boet et år i Paris, og Philip på 16 år går ud af 9. klasse lige om lidt. Vi har lige været i Amsterdam sammen, og for første gang gik jeg rundt som en turist og lod mig føre af mine børn, siger tv-værten, som nyder den store frihed, det giver, ikke længere at skulle bære og passe på små børn.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen afviser vold: Jeg har aldrig slået hende!

I det hele taget nyder hun livet, som det er nu.

– Hvis man kunne fryse den her alder, som jeg har lige nu, også med helbredet, så kunne det være dejligt. Jeg mærker hverken overgangsalder eller knæ. Jeg er ikke aldersforskrækket, men jeg er meget aldersblind. Jeg har jo været 25 år i en branche, hvor der er helt unge værter og så op til Ulla Terkelsen på 78 år, som fiser hele verden rundt. Der er heldigvis plads til alle aldre, og det er idéerne og originaliteten, der tæller.

Stort legebarn

Michéle Bellaiche beskriver sig selv som et stort legebarn.

– Nogle gange tænker jeg: ”Arhh, Michéle, nu må du sgu også blive voksen”. Min omgangskreds er mennesker, jeg griner rigtigt meget med, og ifølge min teenagesøn opfører vi os rigtigt åndssvagt. Men jeg bliver jo også bombarderet med voksenting, og jeg kan tude over at skulle lave kørsels- og momsregnskab, siger hun om de "kedelige voksenting".

LÆS OGSÅ: Reality-deltager hemmeligt gift

Michèle mistede sin mor, Lissy, for fire år siden til kræft. Lissy Bellaiche arbejdede for at udbrede dansk film i udlandet, og med sin årlige tilbagevenden til Cannes filmfestivalen med enten Michéle eller sin franske mand, Roger, var Lissy kendt som ”La grand dame des film Danois”.

LÆS OGSÅ: TV 2 fyrer ‘X Factor’-dommer

– Hun har inspireret mig, og der var gang i hende til det sidste. Hun var vildere, end jeg var. Hun sprang i faldskærm og ville også prøve bungeejumping, og det var os andre, som måtte tale hende fra det. Sådan er min søster, Nicole, og jeg slet ikke. Min mor rejste lige til det sidste og ville være der, hvor det var sjovt. For at aflaste min far, kom hun på hospice, da hun blev meget syg af kræft, men hun var en af de få, der gik derfra og sagde til damen i receptionen: ”Jeg skal væk herfra. Her er jo dødkedeligt!”.

Tæt på familien

Heldigvis er Michèles far stadig i fuldt vigør, og de har et meget tæt forhold.

– Min far, som bliver 77 år, er også en kæmpe inspiration. Han har fundet en rejsemakker, som også er blevet alene, og nu rejser de sammen. Han spiller golf og bruger penge på sig selv og familien. Det er skønt at se. Jeg er ikke bange for alder, for mine forældre har været store rollemodeller for mig. Jeg troede jo, at de ville slappe lidt mere af, når de gik på pension, men hold da op, de har da aldrig haft mere travlt.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par skal være forældre

Familien betyder alt for Michèle, og hun har dem tæt på i Solrød Strand.

– Min far, min søster, Nicole, og hendes mand er blevet naboer lige her i kvarteret. Min far overvejer at lave en snor ind til min søster og svoger, som han kan hive i, når han bliver så gammel, at han ikke kan tale. ”Så kommer vi ind med mad”, sagde Nicole. ”Nej, så skal I komme ind med et glas rødvin!”, svarede min far.

Du kan læse resten af artiklen i denne uges HER OG NU. 

LÆS OGSÅ: Sidney Lee er død