Michala Kjær: Simons skyld jeg findes

Jeg har kun respekt for Simon og ville gerne have mødt ham

Han var død længe inden, hun kom til verden. Men Janni Spies’ datter, Michala Kjær, ville gerne have mødt rejsekongen Simon Spies.

– Jeg tænkte på vejen, at ingen af os ville være her, hvis ikke det var for Simon. Simon har gjort min mor så godt på så mange områder. Hun vidste, at han elskede hende. Så han har i den grad gjort os alle godt. Og jeg var ikke blevet født, hvis ikke det var for ham. For så havde min mor ikke mødt min far, siger Michala til HER&NU.

Hun er overbevist om, at hun og Simon ville have haft et godt forhold, hvis de havde kendt hinanden.

– Jeg har kun respekt for Simon og ville gerne have mødt ham. Han gjorde alle de ting, jeg ville ønske, jeg kunne gøre. Være ligeglad med det hele. Jeg tror, vi kunne have haft det sjovt sammen. Min mor siger, jeg også er lidt skør, så han og jeg ville have haft det sjovt, siger jetsetteren.

LÆS OGSÅ: Søren Østergaard: Sygdommen har bredt sig

Hun vil ikke afsløre, om der er kommet en ny mand ind i hendes tilværelse.

– Jeg har mange kærester. Jeg elsker mange mænd. Nej, pjat, jeg vil ikke udtale mig om, hvorvidt der er en. Måske der er mange. Måske der ikke er en, lyder den hemmelighedsfulde udmelding.

– Jeg elsker at være alene. Jeg synes, det er fedt at kunne være alene, siger hun.

Da HER&NU foreslår, at hun kan få morgenbollemænd, lyser hun helt op.

– Det er da det, jeg skal have! Det ville være helt i Simons ånd.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle er rask igen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.