Michael Juul Sørensen. (Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix)
Michael Juul Sørensen. (Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix)

Michael Juul Sørensen er død

Den populære radiovært er død efter nogen tids sygdom. Han blev 74 år.

I fredags døde Michael Juul Sørensen efter nogen tids sygdom.

LÆS OGSÅ: Michael Olesen indlagt: De sidste 3 uger har ikke været sjove

Det oplyser hans mand, Leif Bering.

- Det er med tungt hjerte at jeg må meddele, at Michael ikke er her mere. Michael døde den 3. februar på palliativ afd. Bispebjerg Hospital efter nogen tids sygdom, skriver han i en meddelelse til Michael Juul Sørensens facebook-venner, som han samtidig sender "en sidste hilsen fra Michael".

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager anmeldt

Michael Juul Sørensen blev 74 år.

Fra starten af 1970'erne til slutningen af 1990'erne var Michael Juul Sørensen en af de mest profilerede værter på P3 og var vært på populære programmer som Hej P3, Natradio, Varm Weekend, Giro 413 og Hotel Evergreen.

LÆS OGSÅ: Dronningens smertehelvede: Aflyser vinterferie i Norge

I 1997 skiftede han sammen med blandt andre Georg Julin og Jørn Hjorting til Radio 2. Fra 1996 til 2006 var han også valgt som konservativt byrådsmedlem på Frederiksberg.

Michael Juul Sørensen skal bisættes fra Frederiksberg Kirke fredag den 17. februar kl 13.00.