Mette undervist af Jens Werner: Brudevals på rekordtid

Parret var så lærenemme og kærlige over for hinanden, at 'Vild med dans'-dommeren blev sentimental.

Blot fem dage før brylluppet havde Jens Werner, 55, én time til at lære Mette Frederiksen og Bo Tengberg at danse brudevals. Heldigvis fik den populære 'Vild med dans'-dommer hurtigt en god fornemmelse, da han underviste parret i sit dansestudie i Værløse. - Jeg var egentlig taget på ferie, men jeg kunne selvfølgelig ikke sige nej, da statsministeren spurgte, fortæller Jens Werner, der dog følte sig en anelse presset, da han opdagede, hvor kort tid han havde til undervisningen. LÆS OGSÅ: Mary og Frederik dropper udlandet: Tager corona alvorligt - Inden der var gået et kvarter, havde jeg følelsen, at det her bliver godt. Deres indstilling til at lytte og lære var helt i top. Det var virkelig imponerende at opleve. Bo har en enormt god evne til at gøre tingene, så hun bliver glad og tryg, når han fører. Og hun er god til at lade sig føre, forklarer Werner, der også underviste kronprinsparret i brudevalsen og prins Joachim med både prinsesse Marie og grevinde Alexandra. - Uden at det skal lyde for amerikansk eller klichéfyldt, så var der gåsehud og en lille tåre over, at det kunne gå så godt. Det var dejligt for mig at se, hvor glade de er for hinanden, slutter Jens Werner. Læs mere om statsministerens bryllup på HER&NU.dk. LÆS OGSÅ: Kenneth fra ’Hjem til gården’ klar til bryllup LÆS OGSÅ: Linse om at bo i campingvogn: Det er balsam for sjælen