Mette Helena har lige mistet sin onkel: Alt for tidligt
For ganske nyligt mistede Mette Helena sin onkel til kræft, og hun har mange i sin omgangskreds, der stadig kæmper kampen mod sygdommen.
Én af dem, man kan få i røret, hvis man ringer ind med en donation til årets 'Knæk Cancer Live', er 'Nybyggerne'-dommer Mette Helena Rasmussen.
LÆS OGSÅ: Hans Pilgaard følger ikke med i 'Knæk Cancer'-ugen: Det er for hårdt
Hun har nemlig haft kræft tæt på livet fra mange forskellige sider. Det fortæller hun til HER&NU/Realityportalen, da vi møder hende på den røde løber kort før showet.
- Jeg tror, vi alle sammen kender nogen, der har været ramt af kræft desværre. Jeg har haft familiemedlemmer, jeg har mistet til kræft, og jeg har gode veninder, jeg har mistet til kræft, og jeg har gode veninder, der kæmper med kræft. Derfor er det også vigtigt for mig at få lov til at hjælpe på en eller anden måde, og derfor sidder jeg i callcenteret i aften, fortæller Mette Helena.
LÆS OGSÅ: Rørende gestus: Derfor har 'Bachelor'-par samlet penge ind til 'Knæk Cancer'
Og hvis det ikke var nok, så har Mette Helena en ganske nylig oplevelse, der giver hende ekstra god grund til at tage imod donationer i callcenteret.
- Jeg mistede min onkel til kræft for en måneds tid siden. Han døde alt for tidligt, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Bachelor'-par tager stort skridt i forholdet