Mere pot-aktivisme med sæson 2 af 'Disjointed': Dét skal du se på Netflix

Kathy Bates er tilbage i rollen som Ruth Whitefeather Feldman i sæson 2 af serien ‘Disjointed’, og så er ‘Grace and Frankie’ tilbage i en sæson 4.

Af Louise Andersen - 7. januar 2018 kl. 12:55

Premiere

(Foto: Netflix)


Disjointed, sæson 2
Pot-aktivisten Ruth Whitefeather Feldman kæmper for legalisering af marijuana, og hun får chancen for at udleve sin drøm, da hun bliver ejer af sit eget marihuana-apotek. Her opfordrer hun sine loyale patienter til at slappe af og nyde det høje liv.
Bonusinfo:
Det er Kathy Bates, der har hovedrollen som Ruth Whitefeather Feldman i serien ‘Disjointed’.
‘Disjointed’ er skabt af en af de mest succesfulde navne inden for moderne tv-komik, Chuck Lorre.
– Hvad: ‘Disjointed’
– Hvem: Kathy Bates, Aaron Moten, Elizabeth Ho m.fl.
– Hvornår: Har premiere 12. januar
– Hvor: Kan ses på Netflix
LÆS OGSÅ: Årets bedste film og serier på Netflix

Aktuel

(Foto: Netflix)


Grace and Frankie, sæson 4
Fjerde sæson af ‘Grace and Frankie’ er lige rundt om hjørnet. Det hele startede med, at Grace og Frankie ikke kendte hinanden, men da deres mænd forlader dem for hinanden, bliver det starten på et forhold mellem den pæne Grace og den excentriske Frankie i denne Emmy-nominerede serie.
– Hvad: ‘Grace and Frankie’, sæson 4
– Hvem: Jane Fonda, Lily Tomlin, Martin Sheen m.fl.
– Hvornår: Har premiere 19. januar.
– Hvor: På Netflix
LÆS OGSÅ: Science fiction-film med Jaden Smith: Dét skal du se på Netflix

Kender du…?

(Foto: Netflix)


Star Trek: Discovery
‘Star Trek’, der er en af de mest ikoniske og indflydelsesrige globale tv-serier, vender tilbage 50 år efter med ‘Star Trek: Discovery’. Efter århundreders stilhed udbryder der krig mellem Føderationen og Klingon-imperiet med en vanæret Starfleet-officer i midten af konflikten. Serien indeholder et nyt skib, nye karakterer og nye missioner – men ideologien og håbet for fremtiden er stadig den samme.
LÆS OGSÅ: Kærlighed, sex, kultur og Orlando Bloom: Dét skal du se på Netflix!

Nu på Netflix

‘Parterapi i Paradis’. Et par er desperate efter at redde deres ægteskab og overbeviser tre andre par om at få del i grupperabatten og tage med dem på en ferie for par med problemer
‘You, me, her’. For at få gang i sexlivet hyrer yuppie-ægteparret Jack og Emma en escortpige, men tingene tager en uventet drejning.
LÆS OGSÅ: Mystisk Netflix-serie fanger fra første øjeblik