'Melodi Grand Prix'-stjernens nye karriere: Taler med de døde

Den danske sangerinde har kastet sig over en helt ny karriere.

Anne Herdorf er åbenbart synsk og tilbyder nu at tage kontakt til afdøde familiemedlemmer i sin nye klinik, der åbner den 5. oktober.

Det afslørede den clairvoyante sanger og skuespiller fornylig over for sine venner på Facebook, hvor hun bad om hjælp til at finde på et godt firmanavn.

LÆS OGSÅ: Anne Herdorf tjekker ind på Mændenes Hjem: Jeg vil gøre en forskel

– Jeg tror, at jeg er der. 'Vision By Herdorf'. Jeg åbner den 5/10, lød det fra sangeren og skuespilleren.

Udover kontakt med afdøde tilbyde Anne Herdorf også zoneterapi, fysiurgisk massage samt coaching/samtalerådgivning primært med fokus på depression og angst i den nye klinik.

Den 52-årige tidligere grand prix-sangerinde debuterede i øvrigt i foråret som bakkesangerinde. I rygsækken har hun også en uddannelse som sygeplejerske, som hun blandt andet har brugt som frivillig blandt hjemløse og stofmisbrugere på herberget Mændenes Hjem København.

LÆS OGSÅ: ‘Toppen af Poppen’-deltager: Det var angstprovokerende