Medina kommer videre: Huset solgt

Medina er klar til at starte på en frisk med sin forlovede, Malo Chapsal.

Medina, 37, kan nu komme videre i sit liv, efter at hun endelig har fået solgt sit hus i Charlottenlund efter syv måneder på markedet.

Ifølge ejendomsmæglerens hjemmeside er ejendommen blevet solgt, men om Medina har fået de 6.995.000 kroner, hun forlangte, er ikke muligt at se, da handlen endnu ikke er blevet tinglyst. Hun købte selv de 181 kvadratmeter beboelse for 6.525.000 kroner tilbage i maj 2017, så gevinsten ved salget bliver under alle omstændigheder ikke særligt stor.

LÆS OGSÅ: Ærlig Medina om selvmordstanker: Jeg var klar til at hoppe ud

Huset er det andet af slagsen for Medina, og da hun i 2016 købte sit første, var glæden enorm.

- Jeg er så stolt af, at jeg har købt mit eget fucking hus for første gang. Det er en kæmpe milepæl, og jeg er så stolt af det. Når alle dem, jeg elsker, kommer og besøger mig, siger de: ”Wow, det her er dit sted. Hvor er vi stolte af alt det, du har opnået”, fortalte hun dengang til BT.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Luksusfælden'-ekspert er blevet forlovet

Popdronningen har levet en omtumlet tilværelse de seneste mange år med mange flytninger. Frem til 2012 boede hun i en 149 kvadratmeter stor lejlighed på Havneholmen og lejede sig efterfølgende ind i en kæmpe lystgård nord for København til den nette sum af 42.000 kroner i husleje. Derefter boede hun kort på Halmtorvet, inden hun og Christopher flyttede til Stay på Islands Brygge, hvor hun senere købte et rækkehus.

LÆS OGSÅ: SE HER: 'Landmand søger kærlighed'-deltager i vild forvandling