Medina flasher afklædt kæreste

Medina er glad for sin kæreste, og hun er ikke bleg for at vise ham frem på Instagram - heller ikke uden tøj på.

Noget kunne tyde på, at Medina ikke bruger al sin tid på at shoppe julegaver eller stå med en mikrofon i hånden. I hvert fald har sangerinden den seneste tid valgt at dele flere billeder af sin kæreste på Instagram.

Og det er ikke svært at forstå, hvorfor Medina er smaskforelsket i sin modelkæreste Mikkel Gregers Jensen. Et af billederne afslører en særdeles toptrimmet bar overkrop, som de fleste piger og fyre for den sags skyld nok vil misunde.

Til billedet skriver Medina da også #myman og #mmm samt laver et par kærligheds-smileyer og en thumbs up. Herfra kan vi da også kun give Medina thumbs up for den scoring.

Se flere billeder af det forelskede par i galleriet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Medina nu som skuespiller

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.