Åbner op: Skulle jeg giftes i morgen, hvem ville jeg så invitere?

Baben fra ‘Årgang 0’ mærker, at det har en pris, når man oftest vælger arbejdet til og veninder og venner fra.

Af Caroline Grønne Wigdal - 27. december 2020 kl. 20:55

Det er ikke, fordi Mathilde Mulvad Beuschau render rundt og føler sig ensom i livet. For dagen lang er hun omgivet af de piger, der er ansat i hendes virksomhed, Team Mathilde, og når hun kommer hjem, er hun sammen med kæresten, Robin.

– Men nogle gange kan jeg godt tænke, at så mange veninder har jeg heller ikke. Det er også, fordi jeg oftest vælger arbejdet frem for veninder og venskaber, siger Mathilde til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Anna om ‘Paradise’: Jeg skulle se ud og spise på et bestemt måde

Hun har faktisk altid med vilje prioriteret arbejdet, siden hun som 15-årig begyndte i sit første job på McDonald’s. Fordi hun bare godt kan lide at holde sig igang og går op i det, hun laver.

– Nogle gange kan jeg godt blive ked af det. Det gik op for mig, da ‘Boss Ladies’ blev optaget, at jeg ikke har særlig mange veninder. Jeg siger også i programmet, at jeg har tænkt, hvis jeg skulle giftes i morgen, hvem ville jeg så invitere? For det ved jeg ikke. Selvfølgelig har jeg veninder, jeg ville invitere til mit bryllup, men så mange er der heller ikke.

LÆS OGSÅ: Giver ikke slip: Vi er blevet afhængige af hinanden

Men den tidligere ‘Årgang 0’-deltager render heller ikke rundt med et ønske om, at se sine veninder oftere. Hun har aldrig været én, der ses med folk hele tiden.

– Det er svært, for jeg er 20 år og selvstændig, og mange af mine veninder på min alder er bare ikke der, hvor jeg er. Så det kan være svært at vedligeholde venskaber.

LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden