Mathias udgiver sommerhit: Skulle have været titelsang til ‘Paradise’

Hele tre sange kan man glæde sig til fra Mathias’ side denne sommer, og de to af dem er i stjernespækket selskab.

Af Louise Vilsbøl - 1. maj 2021 kl. 14:55

For godt tre år siden udgav Mathias Hjort fra ‘Paradise Hotel’ sin første single ‘Sæt dig på mit ansigt’, som lynhurtigt klatrede op i toppen af Spotifys liste over de mest virale hits, da den udkom. Det gav Mathias smag for musikken, og på sin fødselsdag d. 3. juni er han atter aktuel med et rigtigt sommerhit.

LÆS OGSÅ: KÆMPE ‘PARADISE’-BRØLER: Optagelserne er forsvundet

– Jeg havde faktisk skrevet den, fordi det skulle være en titelsang til ‘Paradise Hotel’, men man kan ikke slå Basim jo. Jeg skrev sangen fordi, dengang var jeg jo kærester med Trine, så jeg ville aldrig kunne komme tilbage på hotellet, men hvis jeg nu lavede en sang til det, så kunne det være, man fik lov, forklarer Mathias med et grin og indrømmer, at det var et forsøg på at myre sig tilbage på hotellet:

LÆS OGSÅ: Derfor slog Christel og Asbjørn op

– Ja, det var det faktisk – hundrede procent. Når man hører sangen, er man ikke i tvivl om, at det er ‘Paradise Hotel’ og det at være der. Det er  det med, at der er en pige, en sang skal jo altid handle om en pige, men at man er tiltrukket af hinanden dernede, og det er fedt det hele og menneskerne og sådan noget.

Sangen skrev Mathias for to år siden, men det er først nu, han har fået den rigtige producer på. Hvorimod ‘Sæt dig på mit ansigt’ var lavet sammen med Bro, så er ‘Sex’ Mathias’ helt egen sang.

LÆS OGSÅ: Efter flirt i ‘Paradise’: Anne K. og Nikolaj er ikke på talfod

Laver også sang med Bro og hans lillebror

Det betyder dog ikke, at paradisoen, som også er med i den nye sæson af ‘Paradise Hotel’, er færdig med at samarbejde med Bro. De to har nemlig også en ny sang på vej, og her får de selskab af en anden paradiso.

– Jeg vidste jo, at den sang, Kevin (Bro, red.) havde med 12 damer, havde jeg hørt et udkast på, men det varede kun i et minut, så jeg sagde til Kevin, om jeg ikke måtte få den sang og lave, hvis jeg lavede den sammen med Nicklas (Bros lillebror, red.), og det syntes han jo var en pisse god idé. Så Nicklas smed vokal på, og mig og Kevin var helt oppe og køre over det, da han begyndte at synge. Hold kæft, hvor synger han godt, afslører Mathias.

Ifølge Mathias lyder Nicklas præcis ligesom sin storebror, når han synger, så det lover godt for den nye sang, der gerne skulle komme ud i juli.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører ny baby: Troede ikke, min tredje baby ville komme så hurtigt

Laver også musik med Anne P.

Eksplosionen af musik fra Mathias’ side stopper dog ikke der, han har også en tredje sang i ærmet, som også gerne skulle komme i løbet af sommeren, og her får han også selskab af en ‘Paradise’-kollega.

– Jeg har faktisk også lavet en sang med Anne P, fordi vi får så meget hate. Men det bliver bare en musikvideo, som kommer henover sommeren, fortæller Mathias begejstret.

Det viser sig nemlig, at Anne også kan synge, og der er altså nok ‘Paradise’-musik at glæde sig til i den nærmeste fremtid. Den første sang bliver dog Mathias’ sommer-basker, som udkommer 3. juni, hvor han vil holde et brag af en fest og fejre både sin egen fødselsdag og den nye udgivelse.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om kræftsygdom

Læs mere om