Mathias åbner op: Derfor er jeg så genert overfor pigerne

Mathias er meget genert, når han er sammen med sine tre dates, men det skal snart ændre sig.

Mathias Hangaard fra 'Kærlighed hvor kragerne' vender har svært ved at åbne op overfor pigerne, hvilket hans tre dates spørger ind til i aftenens program, da de godt kan mærke, at Mathias er genert.

Til HER&NU fortæller Mathias, at der da også skulle en del overtalelse til, før han sagde ja til at medvirke i programmet, da han er den mere stille type.

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det? Derfor forsvinder Peders hund pludselig

- Jeg meldte mig ikke selv. Jeg blev tilmeldt af en kammerat. Så ringer de så fra produktionen og spørger, om de må komme ud og tale med mig, og så snakkede vi halvanden time, og så endte det med, at jeg sagde ja, fortæller Mathias, der er glad for, at have taget springet.

- Jeg sidder som den eneste i vennekredsen uden en kæreste, og nu var det på tide, jeg fik det spark videre. Set i bagklogskabens lys, så kan jeg kun give ham ret (kammeraten red.). Jeg sad sgu lidt fast i det. Det var kun sundt og godt for mig at få det her spark, fortæller Mathias, der har været single i tre år.

Mathias med sine fire dates. Mulle er nummer to fra højre (Anders Brohus/TV 2)
Mathias med sine fire dates. Mulle er nummer to fra højre (Anders Brohus/TV 2)

LÆS OGSÅ: Ulla Vejbys svære valg: Else eller Edith?

Programmet har ændret ham

At være med i 'Kærlighed hvor kragerne vender' har gjort stort indtryk på Mathias, der også er blevet mere udadvendt af det.

- Normalt er jeg meget tilbageholdende, og jeg er ikke en type, der springer ud i sådan nogle ting her. Men jeg er 34, og jeg har ingenting at miste, derfor valgte jeg at gøre det, fortæller Mathias.

LÆS OGSÅ: DR genskaber ikoniske scener fra ‘Paradise Hotel’ med gamle deltagere

Mathias har været i et usundt forhold tidligere, hvilket har haft indflydelse på, hvordan han efterfølgende har datet piger.

- Der skulle ikke ret meget til, så smuttede jeg, for så gad jeg ikke arbejde mere i det. Det har også noget med min fortid at gøre, fortæller Mathias, der ikke ønsker at gå i detaljer om sit forrige forhold.

LÆS OGSÅ: Fra millionær til hjemløs: Her har du set 'Luksusfælden'-deltager før

i TV 2's dating program var Mathias nødt til at blive i relationen, hvor han tidligere måske var gået meget tidligere.

- Det synes jeg var fedt, og det åbnede mange ting for mig. Det har gjort det lettere for mig at tale med andre piger, hvor jeg før var meget genert, det synes jeg ikke, jeg er længere, siger Mathias til HER&NU.

Følg Mathias' kamp for kærligheden i 'Kærlighed hvor kragerne vender' på TV 2 og TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Skal Mascha Vang have en søn?