Masser af kærlighed til kendt radiovært

Siden den triste nyhed om komplikationerne for hendes nyfødte datter er det strømmet ind med kærlige hilsener til Lotte Friis og hendes lille familie.

Af Henrik Nielsen - 12. juli 2022 kl. 15:25

Kærligheden har fuld fart mod Lotte Friis og hendes lille familie.

LÆS OGSÅ: Kendt radiovært har født

Artiklen fortsætter under videoen.

I går delte den tidligere svømmer og nuværende radiovært den triste nyhed, at hendes nyfødte datter har haft komplikationer siden fødslen.

Lige siden er det strømmet ind med kærlighed fra både ukendte og kendte mennesker.

– Åh du dejlige. Sender alt varme og kærlighed jeres vej, skriver Cecilie Hother.

– Åååååhhhh. 1000 tanker, kram og styrke til jer alle 3 herfra, skriver Lisbeth Østergaard.

– Åh kære Lotte og Andrea og jeres familie. De varmeste tanker og ønsket om god og stabil bedring, skriver Ulla Essendrop.

LÆS OGSÅ: Kendt musiker sætter vildt krav til sit publikum

Lotte Friis blev mor til lille Andrea den 4. juli klokken 21.37 efter en hård fødsel.

I går fortalte hun så sine næsten 27.000 følgere på Instagram, at lille Andrea efter fødslen fik konstateret immunisering.

– Her er en mor, som får lov til at holde sin 4 dage gamle datter for første gang i 72 timer. Vores første uge som forældre er slet ikke forløbet, som vi havde håbet på.

Sådan begynder Lotte Friis teksten til opslaget, hvorefter hun med egne ord forklarer komplikationerne for den nyfødte og familien.

– Kort og forenklet beskrevet: Immuniseringen er opstået ved, at Andreas blod i løbet af graviditeten er kommet i mine blodbaner. Og da hun har en anden blodtype end mig, har min krop prøvet at bekæmpe den lille mængde af blod ved at danne antistoffer.

– Disse antistoffer er så efterfølgende gennem moderkagen kommet tilbage til Andrea, hvilket har gjort hende syg, skriver Lotte Friis i opslaget, som du kan se lige herunder.

 

View this post on Instagram

 

Et opslag delt af Lotte Friis (@lotfriis)

LÆS OGSÅ: Lotte Friis gift

Den tidligere svømmer og nuværende radiovært slutter med et håb om snart at kunne forlade hospitalet med datteren – og så kommer Lotte Friis med en lille opfordring til sine følgere.

– Hvis du har lidt ekstra energi, så send det gerne i vores retning, skriver hun.

Og man må sige, at der bliver sendt masser af kærlig energi tilbage mod det nybagte forældrepar, Lotte Friis og Christoffer Schnak.

– Åh søde skat. Det er mere end mit mor-hjerte kan klare. Alt det bedste til jer, skriver Mette Bluhme Rieck.

Josefine Høgh sender hjerter, mens Camilla Martin skriver ‘Gode tanker’ og Peter Ingemann skriver ‘Alt godt til jer’.

LÆS OGSÅ: Syv år og med far på bodega

Læs mere om