(Foto: Kasper Bay-Kastrup)
(Foto: Kasper Bay-Kastrup)

Mascha Vang udsat for tyveri

Kendis-bloggeren fik sig noget af en kedelig overraskelse mandag, for der manglede lige pludselig noget.

At ikke alle kan kende forskel på dit og mit, oplevede Mascha Vang desværre i går mandag. Her fandt hun nemlig ud af, at hendes special lavede trioBike var blevet stjålet. Det skriver hun på sin blog, hvor der også er billeder at den stjålne cykel.

- Jeg har lige opdaget det, og jeg ved det kun kan have været inden for de sidste par dage, da jeg netop brugte den i et tv-program den anden dag. Men nu er den altså væk. Sagen er, at den er ret unik i dens udseende, skriver Mascha Vang på sin blog og fortsætter:

- Der er speciallavet pinke sæder i den, og magnolia blomster på siden (de er dog falmet lidt). Det er muligt man kan tage klistermærkerne af, men jeg tror stadig man kan se de har været der. Om ikke andet, så er der altså ikke andre med de iøjnefaldende pinke sæder. Toppen man kan tage på er grå.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang hacket af kendt DJ

Udlover dusør

På bloggen fortæller Mascha Vang også, at cyklen var låst på helt forsvarlig vis, men det har altså ikke afholdt cykeltyven fra at stjæle den.

- Cyklen var låst forsvarligt med både lås og godkendt kæde, så det er altså seriøst værktøj der har været med til at “låse den op”. Den er forsvundet i Ørestaden, skriver hun.

Og det er ikke kun Mascha Vang, der savner den fine cykel.

- Hollie Nolia savner cyklen rigtig meget, og har charmet sig til at par billetter til Andreas Bo’s nye show, som vi gerne giver til finderen, skriver Mascha Vang på bloggen, hvor det også fremgår, hvordan man kan kontakte hende, hvis man har set cyklen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Mascha Vang på forsiden af M!

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.