Mascha og Rasmus (Foto: Lars E. Andreasen)
Mascha og Rasmus (Foto: Lars E. Andreasen)

Mascha Vang og Rasmus Jarlov er gået fra hinanden

Mascha Vang danner ikke længere par med politikeren Rasmus Jarlov.

Efter et år og tre måneders forhold har Danmarks måske hotteste par valgt at gå fra hinanden, det skriver Rasmus Jarlov på sin Facebook-profil i en opdatering, hvor han ikke sparer på de pæne ord om sin nu forhenværende kæreste.

- Hun er en fantastisk person, og det har været en fornøjelse, så længe det varede. Jeg har lært enormt meget af hende. Selvfølgelig om de sociale medier, som hun mestrer, men eksempelvis har hendes fokus på madvaner også medvirket til, at jeg lige nu er lettere, end jeg har været i ti år. Så jeg tager mange gode ting med mig, og jeg har vitterligt elsket at være sammen med hendes søde datter, skriver han og fortsætter:

- Mascha har sine grunde til at ville stoppe, og for mig handler det først og fremmest om, at jeg synes ambitionen med et forhold skal være mere end at køre frem og tilbage til Dragør. Der må gerne være en ambition om et tættere fællesskab, hvor man som minimum eksempelvis holder ferie sammen, og måske også overvejer at komme til at flytte sammen på et tidspunkt i fremtiden. Ellers vil jeg ikke bruge årevis på det.

Nyheden kom frem i aftes, hvor Mascha Vang på sin blog afslørede, at hendes mor, som både Mascha og datteren Hollie Nolia er meget tætte med, er i behandling for brystkræft. Så selvom den smukke blogger endnu ikke har kommenteret bruddet, lader det til, at hun har nok at tumle med for tiden.

Læs hele Rasmus Jarlovs opdatering herunder.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Jeg er ikke tilfreds med min krop

GALLERI: Maschas vilde forvandling

LÆS OGSÅ: Mascha Vang bekymret for sin datters fremtid

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.