Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann
Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann

Mascha Vang: Min bedste julegave nogensinde

Mascha Vang afslører sin bedste julegave nogensinde, og den sætter baren højt for Andreas Bo.

For første gang nogensinde skal Mascha Vang holde jul uden sin familie. I år skal hun nemlig holde jul med kæresten Andreas Bo og hans to børn i Køge. Og hvis gaven til Mascha fra Andreas under træet skal imponere, så er der noget at leve op til.

- Den bedste gave jeg selv nogensinde har fået, det har været en oplevelse i form af en ekskæreste arrangrede, at jeg fik lov til at prøve en kjole på et museum, som havde været Marilyn Monroes. Og den fik jeg taget ud og fik taget nogle billeder i den. Det var meget specielt. Det var en oplevelse for mig i hvert fald dengang, fortæller Mascha vang i en video på Juicyplay.

Om det lægger pres på Andreas Bo og årets julegave vil hun dog ikke ud med.

Hollie holder jul hos far

Årsagen til, at Mascha skal holde jul i Køge og ikke hos sin familie i Byrsted, som hun plejer, er datteren Hollie Nolia. Hun skal nemlig holde jul hos sin far Nicolas Kieasa, som også bor i Køge.

- Det er lige i nærheden, og så kan Hollie og hendes far komme forbi til nogle æbleskiver eller noget gløgg om dagen, forklarer Mascha Vang.

Så hun må altså undvære sin mors julemad, som hun ellers er stor fan af. Men som hendes flittige følgere på Instagram vil vide, så har hun i dagene op til jul været i Jylland og besøge sine forældre, så mon ikke hun er blevet sørget godt for der.

Ellers er der trøst at hente i Køge, i videoen afslører Mascha nemlig også, at kæresten er en habil mand i køkkenet, selv spiser hun dog kun flæskesteg til jul og ikke and.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.