Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann
Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann

Mascha Vang blander sig i modeldebatten

Mascha Vang går nu ind i diskussionen om den meget tynde model fra magasinet Cover.

Efter det kom frem, at modemagasinet Cover har brugt en model, der af flere medier og læsere bliver kategoriseret som "ultra tynd", har det skabt debat og kritiske kommentarer på de sociale medier.

Den populære blogger Mascha Vang blander sig nu i debatten. Hun forstår ikke, hvorfor dameblade, der netop har fokus på det at være kvinde, gør det svært at være kvinde, når de anvender tynde piger til at pryde siderne i bladet.

- Jeg siger ikke, at det behøver være overvægtige piger (det er lige så usundt), der er med i fotoserier, eller sågar "almindelige" piger. Jeg forstår udmærket, at det sælger bedre med slanke piger. Det er jo tal og fakta. Når det så er sagt, forstår jeg ikke, at man ligefrem vælger at gå til yderligheder, skriver den populære blogger på sin Facebook fanside med henvisning til billedet af den tynde model, der florerer i medierne.

Her er modellen, der har fået Mascha Vang til tasterne (Foto: Facebook/Rikke Tindal)
Her er modellen, der har fået Mascha Vang til tasterne (Foto: Facebook/Rikke Tindal)

LÆS OGSÅ: Mascha Vang kåres til dronning

"Hvorfor er Kim K så populær?"

Mascha vil ikke gøre sig til dommer over, om modellen er syg eller tynd af natur, men hun vil gerne gøre det klart, at hun synes, det er synd for de mange piger, der læser bladet.

- Det er synd, for der er ingen drenge, der er vilde med så tynde piger. Det er noget, piger bilder sig ind. Hvorfor er Kardashian SÅ hypet? Vel fordi verden har HUNGRET efter noget kød og kurver. Tro da fanden, skriver Mascha og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at denne pige er smuk og dejlig og har glædet sig til at være med i det blad, hvor hun helt sikkert også står i en utrolig uheldig position. Der skal være plads til alle former, og dette er også en form, men desværre en form, der kan påvirke unge, ustabile sind ud i noget, der ikke er sundt. Bare min mening.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang i trekantsdrama

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.