Mascha Vang afslører bryllupsplaner

Blogger-baben måtte rykke bryllups-datoen for at få dansemakkeren Thomas Evers Poulsen som toastmaster til festen.

Det blev kun til en femteplads i den 18. sæson af ’Vild med dans’, men til gengæld opstod et solidt venskab mellem Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører: Derfor skulle brysterne skiftes

Artiklen fortsætter under videoen med Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen.

Faktisk er de tidligere dansemakkere så glade for hinanden, at Mascha Vang har valgt Thomas Evers Poulsen som toastmaster, når hun senere på året siger ja til sin kæreste Troels Krohn Dehli.

Det afslørede Mascha Vang selv i en story på Instagram, hvor en af hendes 234.000 følgere spurgte til, hvor meget bloggerbaben og dansedarlingen snakker sammen efter Vild med dans’.

LÆS OGSÅ: Se den flotte forlovelsesring

- Ja, vi var ude at spise med Thomas og Sæþór den anden aften. Thomas skal være toastmaster til mit bryllup, svarer Mascha Vang.

Også Thomas Evers Poulsen har delt med sine følgere, at han skal med til den storslåede bryllupsfest.

- Så har vi styr på det bryllup, skriver han til et billede fra planlægningsmiddagen, hvor både det kommende brudepar og hans egen kæreste, Sæþór Kristínsson, var med.

Thomas Evers Poulsen er både stolt og rørt over, at han er tiltænkt rollen som toastmaster, fortæller han til Realityportalen.

- Toastmasteren skal helst være en person med både charme og overblik samt én, der udgyder respekt, ikke har noget imod at tale til store forsamlinger og er struktureret. Sidst skal det selvfølgelig være én, der befinder sig godt i rollen, fortæller Thomas og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Er 'Familien fra Bryggen'-stjerne blevet gift?

- Måske jeg er den eneste, som kan passe på den beskrivelse, og som ikke drikker sig i hegnet.

Om Thomas er den eneste gæst på den beskrivelse, står for egen regning, men i hvert fald har brudeparret gjort meget for at få ham med til festen.

- Faktisk kunne jeg ikke komme på den dato, de først havde valgt. Betingelsen for, at de rykkede brylluppet var så, at jeg skulle være toastmaster, forklarer Thomas.

Mascha Vang og Troels Krohn Dehli har været sammen siden 2018, og i oktober sidste år faldt han på knæ for den 42-årige blogger.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-stjerne afslører stor nyhed

Efterfølgende har Mascha Vang fået fornyet brysterne og fortalt, hvordan hun har fundet et flot slot med spir til den store begivenhed.