Mascha om 'Beauty Bosserne': Det kan I glæde jer til - Her & Nu

Mascha om 'Beauty Bosserne': Det kan I glæde jer til

Nu løfter Mascha sløret for lidt af det, vi kan se frem til, når ‘Beauty Bosserne’ ruller over skærmen.

Af Emilie Holm Egebro - 21. januar 2019 kl. 17:08

I aften klokken 21.00 på Kanal4 og Dplay ruller det spritnye program ‘Beauty Bosserne’ over skærmen, hvor vi følger de tre tv-stjerner Mascha Vang,  Mai Manniche og Irina Olsen samt de tre influencere Camilla Frederikke, RAZ fra RAZspa og Nadia Jun i deres liv og deres arbejde indenfor skønhedsbranchen.
LÆS OGSÅ: Mascha om ‘Beauty Bosserne’: Jeg er enormt nervøs for klipningen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvornår Mascha mener, at et blogindlæg bliver for personligt


LÆS OGSÅ: Irina taler ud om frieri: Det var magisk
Nu løfter Mascha Vang sløret for lidt af det, vi kan glæde os til at se fra hendes side i programmet:
– De rammer mig lige der, hvor jeg er i gang med at flytte fra huset i Dragør og til det nye hus sammen med Troels i Kolding. Og følger mig i det her med at skulle skabe en bonusfamilie. Så det har været en stor omvæltning rent personligt, og det får seerne lov at følge lidt med i. Det har været noget af en logistik, der har skullet gå op med at få det hele til at passe sammen med tre børn og en ny base i Kolding samtidig med at filme programmet og tage til København – og så lige de andre projekter, jeg har ved siden af, fortæller Mascha og forklarer, hvorfor hun har indvilliget til at medvirke i programmet:
LÆS OGSÅ: Irina afslører: Håber på graviditet og bryllup i 2019
LÆS OGSÅ: Mascha Vang indrømmer: Kastrerede Andreas Bo på 15 minutter
– Jeg har sagt ja, fordi jeg tror, der er rigtig mange, der ikke forstår den her branche med influencers, og så vil jeg gerne give et indblik i min hverdag og vise, hvad det egentlig betyder, og hvad det egentlig er, jeg laver. Det er hundrede procent det, der er målet. For meget har det handlet meget om at give et indblik i det hele, for der er mange, der har svært ved at finde ud af, hvad det egentlig er. Jeg har ikke sagt ja, for at lave noget underholdning og drama-tv, overhovedet ikke. Min hensigt er en anden, det er vigtigt for mig at slå fast.
Se ‘Beauty Bosserne’ i aften klokken 21.00 på Kanal4 og Dplay.
LÆS OGSÅ: Irina jubler: Nyt samarbejde med lillesøster
LÆS OGSÅ: Fie Laursen stopper karrieren: Tidlig pension