Mary støtter børnene: I skal høres

Mary interviewede tre udvalgte børn i forbindelse med 'Børnenes dag'.

Både kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er vilde med børn, så da Unicef spurgte Mary, om hun havde lyst til at tale med tre udvalgte børn i forbindelse med 'Børnenes Dag', var hun selvfølgelig med på ideen. Sammen med tv-vært og UNICEF-ambassadør Sofie Østergaard brugte Mary sine journalistiske evner, da hun interviewede Thea, Vilma, Esther om børns rettigheder. LÆS OGSÅ: Dronningen renser ud: Dropper vennerne Her afslørede Mary, at hun ikke havde samme viden om emnet, da hun var barn hjemme i Australien. - Jeg er vokset op i et land – Australien – hvor der er lige adgang til skoler, sundhed og ligestilling, men jeg kan ikke huske, at vi har talt om rettigheder. Men jeg tror heller ikke, vi havde det globale syn, som I har i dag. Vi vidste ikke så meget om, hvad der foregik rundt omkring i verden, og hvordan andre børn og unge havde det i andre dele af verden. Det havde vi ikke så meget fokus på, da jeg var ung, fortalte Mary til de tre piger, der var inviteret i studiet i Tivoli. LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy har mistet sin far

Inspirerende samtale

I omkring 20 minutter interviewede Mary og Sofie Østergaard de tre skolepiger, inden Mary konkluderede, hvad hun mente, man kunne tage med sig fra den lange snak med de unge. - Det har været utrolig inspirerende at tale med jer og høre om jeres dybe engagement med at gøre noget godt for børn og unge i Danmark, men også i hele verden. Jeg synes, det er så vigtigt, og nu tager jeg endnu mere til mig, at jeres stemme skal høres. At det er så utroligt vigtigt for jer, at I får sagt, hvad der bekymrer jer, og hvad I håber på. Og så vil jeg sige tak for det arbejde, I gør. Det er fantastisk, fortalte hun. LÆS OGSÅ: Emil om Carolines 'Bagedyst'-exit: Jeg håbede ikke, hun ville komme så langt LÆS OGSÅ: Lars Ranthe var solgt: Kneb en tåre