Mary bekymret for de unge: De har det svært

Et digitalt møde med Mary Fondens ungepanel gav kronprinsessen et indtryk af, at de unge kæmper med at bevare håb og motivation.

Af Nikolaj Vraa - 27. februar 2021 kl. 15:56

Siden coronakrisen begyndte, har kronprinsesse Mary, 49, haft meget fokus på at hjælpe dem, der har det ekstra hårdt i den svære tid. Især den anden nedlukning, der nu har varet mere end to måneder, er svær at komme igennem. På et digitalt møde med Mary Fondens ungepanel kunne hun mærke, at selv de stærke er ved at løbe tør for kræfter.

– Mødet med de unge berørte mig meget. Det var tydeligt, at siden vi mødtes sidste gang i oktober, er de unge blevet meget mere pressede af den situation, de er i. Og stemningen på mødet var anderledes og mere tynget denne gang. De unge har sværere og sværere ved at se en ende på det hele. De kæmper med at bevare både motivation og gejst, og ensomheden er begyndt at fylde mere for flere af dem, fortalte en bekymret Mary bagefter.

LÆS OGSÅ: Holch Povlsen efter tabet: Armbånd som minde

Kronprinsesse Mary har placeret sin computer på to bøger – grevinde Alexandras ‘Mit lykkelige land’ og Phillip Fabers ‘Den danske sang’ (Foto: Kongehuset)

Deres åbenhed om problemerne gav hende dog også indtryk af, at det kunne vendes til noget positivt.

– De unge har sværere og sværere ved at se en ende på det hele. De kæmper med at bevare både motivation og gejst, og ensomheden er begyndt at fylde mere for flere af dem. Der var uden tvivl mindre optimisme at spore i panelet denne gang, men der var små lys og et forbilledligt fokus på dem, der har det sværest. Nogle af de unge nævner blandt andet, at det gode, der måske kan komme ud af det her, er, at vi fremover kan tale mere åbent om ensomhed, sluttede kronprinsesse Mary.

LÆS OGSÅ: Kirsten Siggaard flytter hjem til familien