Martinna: Så meget har jeg ændret mig, efter jeg blev mor - Her & Nu

Martinna: Så meget har jeg ændret mig, efter jeg blev mor

Martinna er blevet meget mere sensitiv, efter hun er blevet mor, det opdagede hun for alvor i weekenden.

Af Louise Vilsbøl - 20. december 2017 kl. 08:57

I weekenden hankede Martinna Petersen fra ‘De unge mødre’ op i sin familie og drog mod København, fordi hun skulle i gang med at optage det nye program ‘Mødregruppen’ sammen med nogle af de andre deltagere fra ‘De unge mødre’.
Men den hyggelige familietur, hvor Martinna, Mikkel og sønnerne Milan og Elliot skulle se vores hovedstad og en tur i Tivoli, blev alt andet end hyggeligt, afslører Martinna på sin blog. Familien endte med at styrte rundt med GPS og nåede ikke engang i Tivoli.
– Det var så sindssygt stressende, og vi kunne slet ikke finde rundt! Nøj, hvor har vi altså været et kønt par. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor fortabte vi må have set ud, skriver Martinna på sin blog og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Natascha Lineas kæreste taler ud: Derfor faldt jeg for hende
– Og hvad er der egentlig med København og stresseniveauet? Er det seriøst bare fordi, det er december, eller kører det altid i det tempo? Folk havde mega travlt, og det kunne slet ikke gå hurtigt nok. Der var bare intet “slow living” over indre by! Det var slet ikke mig, og jeg blev faktisk lidt halv deprimeret af at gå rundt inde i midtbyen, totalt klemt og klaustrofobisk, fyldt med støj og bilos. Og så var det bare hundekoldt! Not for me.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna: Her er sandheden om vores økonomi

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre Martinna lufte nogle af sine bekymringer ved at skulle opdrage sine børn under andres tag.


LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Vi er ikke længere hjemløse
Jeg er blevet meget sensitiv
Og den unge mor var ikke alene om at have det sådan, ifølge Martinna er Mikkel heller ikke fan af storbyen, og efter denne weekend er det ikke blevet bedre. Så han bedyrede, at det var sidste gang, han ville tage med til København. Og her er det, at Martinna bliver mindet om, hvordan hun har udviklet sig.
– Hold kæft, hvor er vi bare blevet kedelige og grå altså! Hvis det havde været for fem år siden, ville jeg have elsket København, og jeg ville nemt kunne være i det. Det er utroligt, som jeg bare har ændret mig, efter jeg er blevet mor. Jeg er blevet så sensitiv, og jeg tager bare alt til mig. Det er lige med at sortere lidt i det nogle gange. Og måske ramte vi bare et dårligt tidspunkt, forklarer hun på bloggen.
Milan og Ellliot var heller ikke imponerede over byen, og Martinna mener, der vil gå nogle år endnu, før de får noget ud af at være med på sådan en tur. Til gengæld fik Martinna nogle hyggelige timer med blandt andet Camilla Framnes og Nanna Ragnhild, som også deltager i det nye program. Og mon ikke hun også har fået nogle fede optagelser i kassen?
LÆS OGSÅ: Natascha Linea tilbage i kommunens søgelys