Martinna afslører: Jeg flytter

Efter kun et år som professionel blogger hos Bloggers Delight, skifter Martinna nu kurs.

Efter et år som premium blogger hos Bloggers Delight har Martinna Petersen fra 'De unge mødre' nu valgt at skifte til en anden platform, og fra 1. februar vil man altså kunne finde den unge mors blog hos bureauet SMASH. Det skriver Martinna på sin blog.

- En anden mulighed åbnede sig, da jeg kom i kontakt med Stine, som står bag det nyopstartede influencer-bureau SMASH. “Kemien” med Stine var der med det samme, og hun gav mig et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til, skriver Martinna på bloggen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Forsidefruer’-stjerne er blevet skilt

- Og hvordan kommer det til at påvirke jer? Ja, det fede ved at jeg nu har min helt egen agent er, at kvaliteten af min blog kommer til at ændres markant. Stine og jeg har kommunikeret i et godt stykke tid og er i kontakt nærmest dagligt, hvilket betyder, at Stine allerede nu kender mig rigtig godt, ved 100 procent, hvad jeg står for, og ved præcis, hvilken vej vi skal. Jeg får nu kun tilbudt de kampagner/sponsorede samarbejder, som Stine ved, at jeg kan stå inde for, og jeg vil derfor kunne tilbyde mine læsere knivskarp, målrettet og 100 procent ægte “reklame”, som det jo hedder, når jeg laver sponsoreret indhold.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Martinna: Her er sandheden om vores økonomi

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre Martinna lufte nogle af sine bekymringer ved at skulle opdrage sine børn under andres tag.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila vil bryde den sociale arv: Min datter skal ikke være som mig

Fremover vil bloggen altså udelukkende komme til at være centreret omkring de ting, som Martinna brænder mest for, og det glæder hun sig til.

- Der kommer til at være så mange gode tips til økologisk og vegansk mad, plejeprodukter, tøj og livsstil, endnu flere boligbilleder og inspiration og selvfølgelig stadig en masse tanker og overvejelser om moderskabet og alt, hvad det indebærer, fastslår hun på bloggen.

Man kan følge Martinnas blog HER.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz bekræfter: Derfor holder ‘Familien fra Bryggen’ pause