Mark Bøgelund fra 'Ex on the Beach': Mit nytårsforsæt er, jeg skal igang med min træning igen. Jeg satser på at køre hårdt på og stille op i fitness konkurrence i april måned. (Foto: Lykke Buhl)
Mark Bøgelund fra 'Ex on the Beach': Mit nytårsforsæt er, jeg skal igang med min træning igen. Jeg satser på at køre hårdt på og stille op i fitness konkurrence i april måned. (Foto: Lykke Buhl)

Mark om sin vilde 'Ex on the Beach'-entré: Det var dumt

Selvom Mark er imponeret over sin vanvittige velkomst i villaen, synes han også, at det var dumt at kysse med tre piger på en aften.

Der er ingen tvivl om, at Mark fik lidt af en velkomst, da han her til aften tjekkede ind i 'Ex on the Beach'-villaen.

Pigerne var bestemt vilde i varmen for at få et stykke med Mark, og han endte med at kysse med både Mathilde, Tessie og Julie. Selvom Mark havde sagt til Mathilde, at han ville vælge hende til suiten, endte han med at vælge Tessie, og det blev hverken Mathilde eller René særligt glade for. Heller ikke de andre fyre var helt tilfredse med Marks ankomst, og det forstår Mark egentlig godt den dag i dag:

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Mathilde afslører: Sådan havde jeg det med at se Casper

SE BILLEDERNE: ‘Ex on the Beach’- stjerner i vildt drama

- Jeg kan sgu godt forstå, at drengene ikke var helt tilfredse med mig, når jeg kom ind og lavede den entré, som jeg gjorde. Det var jo den vildeste entré nogensinde i 'Ex on the Beach'. Jeg kom ind og væltede det hele og vendte alt. Jeg kunne godt have skruet ned for charmen, men de andre fyre var passive, og så kom jeg ind og sparkede taget af villaen. Ja, jeg er lidt af en mundfuld, og det ved jeg. Og jeg forstår godt, at det må også være hjernedødt at se på, at der kom en nu fyr ind og fiskede tre tøser til sig samme aften. Men altså, de kom jo til mig, lyder det fra Mark, der fortsætter:

- Det var virkelig en sindssyg velkomst, som jeg fik mig, men det trængte villaen også til. Produktionen havde nemlig sagt, at de havde brug for en til at skubbe til det hele, og de fik, hvad de søgte. Heldigvis gav drengene mig en chance igen senere, og så kunne de godt se, hvad jeg mente med det hele. Så vendte billedet af mig fuldstændigt, så det var heldigt nok.

LÆS OGSÅ: Velkendt realityhunk indtager ‘Ex on the Beach’

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Love Island’-hunk indtager ‘Ex on the Beach’

Skulle have fokuseret på Mathilde

Selvom Mark synes, at det var fedt, at han fik en så god velkomst af pigerne, er han lidt træt af, at han valgte at kysse med tre på en aften:

- Set i bagspejlet var det rigtig dårligt spillet af mig at kysse på alle tre piger. Jeg fik også en snak med Mathilde om det, og jeg skulle have valgt hende fra start af, da det var hende, jeg var mest interesseret i af de tre piger. Jeg fik også nævnt, at det var dumt, at jeg var, som jeg var, da jeg kom ind, da jeg burde have brugt min tid på Mathilde i stedet for at fare rundt til tre forskellige. Hvorfor det ender med, at jeg vælger Tessie til suiten, det er et godt spørgsmål. Jeg "glemte" nok Mathilde, fordi jeg kendte hende i forvejen, og så holdt jeg mig lidt fra hende for ikke at træde Casper over tæerne, forklarer Mark og uddyber:

LÆS OGSÅ: Sarah Amalie taler ud: Derfor hader Frederik og Mark hinanden

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-hunk med i ‘Landmand’-program

- Derfor brugte jeg mere tid med Tessie den aften, hvilket så gjorde, at jeg valgt hende til suiten. Hun var rimelig varm på mig den aften, så den lå mere eller mindre lige til. Desuden fangede jeg aldrig helt den aften, hvor glad René var for Tessie. Jeg kom ind midt i en fest om aftenen, og jeg havde kun nogle timer, før jeg skulle vælge en til suiten, så jeg nåede aldrig rigtig at snakke med René den første aften og vidste derfor ikke, hvordan han havde det med Tessie.

Se næste afsnit af 'Ex on the Beach' søndag klokken 22.00 på Kanal 4 og Dplay.

Se eller gense klippet, hvor Mark hygger med pigerne herunder:

LÆS OGSÅ: ‘EOTB’-Casper afslører: Derfor kyssede jeg med Linemaria