Mark om 'Robinson'-exit: Jeg var alene mod Gøtte og Stefan

I aftenens program af 'Robinson Ekspeditionen' måtte Mark Slem forlade ekspeditionen.

Så blev det ’Big Brother’-Marks tur til at forlade årets ’Robinson Ekspedition’ efter 19 hårde dage i ekspeditionen, men stadig kun ganske kort tid efter, at hans date ’Paradise’-Monique også måtte forlade øen.

Ifølge Mark kunne han ikke have gjort noget for at redde sig selv i aftenens ø-råd, selvom han synes, at han var langt mere værdig end deltageren Gøtte.

- Jeg kunne intet gøre. Jeg var alene mod Gøtte og hendes mand Stefan, som styrede øen. De andre deltagere gjorde bare, hvad de to gjorde, fortæller Mark.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Arrig Mark forvist fra øen

Gøtte var svagest

Det sværeste for Mark var dog ikke at ryge ud af ekspeditionen, men i stedet at ryge ud før hans store rival Gøtte.

- Det, at ryge ud før Gøtte, var muligvis det, jeg havde det strammest med. Hun er svag og har siddet over i halvdelen af dysterne, men ingen turde alligevel sige hende imod, forklarer en skuffet Mark.

LÆS OGSÅ: SMUGKIG aftenens afsnit af ’Robinson’: Træ vælter ned over deltager

Genforenet med Monique

Det eneste positive ved at blive stemt ud af ekspeditionen, var, at Mark igen fik lov at se Monique.

- Jeg så Monique igen, da jeg blev tjekket ind på et hotel. Først der kunne jeg også lugte, hvor klam jeg var, eftersom hun duftede super godt, griner Mark.

Se Marks exit herunder:

LÆS OGSÅ: Mark og Monique: Vi skændtes på ‘Robinson’

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mark afslører: Monique var tredjevalg

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.