Maria raser: Forstår ikke TV3s sammenklipning

De vil fremstille mig som 'Sunny Beach'-Maria, og det var ikke meningen, lyder det fra Maria Hylleberg om TV3s sammenklipning af 'Paradise Hotel'

Mandag tjekkede Maria Hylleberg ind på 'Paradise Hotel', men hun er langt fra tilfreds med den måde, som TV3 har klippet programmet sammen på.

- Aldrig har jeg oplevet, at ting er klippet så meget, hvor er samtalerne mellem Martin og jeg? hvor er samtalerne mellem Nathja og jeg? Hvor er begyndelsen for, at jeg handler som jeg gør, har altid fået at vide, at man kun viser ting, der er relevant for 'historien', ja men hvor relevant var det så, at jeg kendte Susan?!? Spørger bare, raser hun på sin facebookprofil og fortsætter:

- Mener da bestemt, at samtalerne mellem Nathja og jeg og Martin og jeg eller Kasper og jeg for den sags skyld er mere relevante. Hvor er begrundelsen for mine valg. I'm done this is it! Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Fuck det, det er spil, men jeg giver ikke en fuck for, at de samtaler mangler.

LÆS OGSÅ: Paradise-Maria: Jeg ville gerne være anonym

Brugte mere tid på taktik end flirt

I stedet bliver der på tv-skærmen fokuseret på Marias flirteri med Nichlas, og det giver et helt forkert billede af hendes spil på 'Paradise Hotel', mener Paradise-baben.

Foto: TV3
Foto: TV3

Hun brugte nemlig langt mere tid på at snakke taktik end på at flirte, det ser man bare ikke. Selv flirteriet var et taktisk valg fra Marias side, og Nichlas var derfor nøje udvalgt.

- Valget faldt på Nichlas, fordi han langt fra er min type. Nichlas er mors dreng - godt opdraget, og jeg skal ha en badboy, der kan sætte mig på plads. Derfor valgte jeg Nichlas, fordi jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne få noget for ham.

LÆS OGSÅ: Nichlas: Jeg kan ikke falde for Maria

Det var ikke meningen med min deltagelse

Og selvom sammenklipningen kom bag på Maria, der dog er en gammel rotte i reality-faget, så er hun er ikke i tvivl om, hvorfor programmet er klippet, som det er.

- Jeg bliver holdt fast i Sunny-Maria, og det var ikke meningen med min deltagelse tværtimod, lyder det fra den fynske pige, som både har været med i 'Sommer i Sunny Beach' og 'Divaer i junglen'.

Nichlas afviser 5-kant

Færdig med reality-tv

Hele episoden har fået Maria til at overveje sin fremtid, og her er reality-tv ikke umiddelbart på programmet.

- Alt har en ende intet varer for evigt. Mit liv er ikke reality-tv. Mit liv er min familie, venner, uddannelse, job og karriere. Det vælger jeg at fokusere på. Er glad for mit job og for det valg, jeg har truffet angående uddannelse. Tiden må vise hvor jeg skal hen i livet.

- Man skal aldrig sige aldrig. Men som udgangspunkt nej (til mere reality-tv, red.), det har været en fed oplevelse, men jeg skal os videre i livet på et tidspunkt, slutter hun.

Se med i aften i 'Paradise Hotel', hvor der er parceremoni, det er på TV3 kl. 22.00

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.