Majestætens bedste gave: Familien flytter ind

Både familie og venner var inviteret på Fredensborg for at fejre dronningens fødselsdag.

Selvom dronning Margrethe igen i år måtte holde en anderledes fødselsdag på grund af Covid-19-restriktionerne, kan der ikke være nogen tvivl om, at hun havde en dejlig dag. Den begyndte med hurraråb fra slotspladsen på Fredensborg, hvor mange var mødt frem i håb om at få fødselaren at se. Og de blev ikke skuffede. Hun trådte kort frem, og med et kæmpe smil vinkede hun til den begejstrede folkemængde.

 Dronningen skuffede ikke dem, der mødte op med flag foran slottet for at markere dagen. Ledsaget af gravhunden Tillia kom hun ud og vinkede (Foto: Peter Hauerbach)

LÆS OGSÅ: Opgør med mor: Frederik siger fra
Tættere på familien
Blandt dagens overraskelser var også en lille koncert med musikere fra Livgardens Musikkorps på terrassen i slottets reserverede have. Kronprinsfamilien var inviteret til frokost, og de havde en god nyhed med. Dagen efter tog de ophold i Kancellihuset, hvor de planlægger at blive indtil efteråret. Dermed kan dronningen, der har residens på Fredensborg, i en periode igen være tæt på sine fire børnebørn. Ikke mindst 15-årige prins Christian, der i august flytter til Næstved i tre år for at gå på Herlufsholm Gymnasium.

 Livgardens Musikkorps spillede på terrassen et lille potpourri over H. C. Lumbyes 'Britta Polka', temaerne fra 'Soldaterkammerater' og 'Matador' samt Benny Andersens 'Svantes lykkelige dag' og Jacob Gades 'Tango Jalousie' med flere (Foto: Keld Navntoft)

LÆS OGSÅ: Mary i kamp for klimaet: Vi må blive klogere

Dagen sluttede med endnu en herlig overraskelse. Sammen med sine middagsgæster, prinsesse Benedikte, kammerherreinde Merete Lüttichau, tidligere hofdame Ane Vibeke Foss samt Kjeld og Birgitta Hillingsø, så hun ballet i Kuppelsalen. For når dronningen ikke kan komme i Det Kongelige Teater, så kunne teateret komme til hende, og seks dansere, blandt andre Tobias Praetorius, Sebastian Haynes og Emma Riis-Kofoed Coppélia, gæstede slottet og opførte et uddrag af balletten 'Coppélia' som 81-års fødselsgave.

 Kronprins Frederik sad bag rettet i VM-minibussen med prins Christian ved sin side (Foto: Peter Hauerbach)

 76-årige prinsesse Benedikte ankom sammen med sin og dronningens mangeårige veninde, Merete Lüttichau (Foto: Anthon Unger)



 Prinsesse Isabella smilede på vej gennem slottets Blå Port (Foto: Peter Hauerbach)

LÆS OGSÅ: Joachim om blodproppen: Far passede på mig

LÆS OGSÅ: Margrethe ville ikke være dronning: Jeg løb ud af klasselokalet og stortudede
Selvom dronning Margrethe igen i år måtte holde en anderledes fødselsdag på grund af Covid-19-restriktionerne, kan der ikke være nogen tvivl om, at hun havde en dejlig dag. Den begyndte med hurraråb fra slotspladsen på Fredensborg, hvor mange var mødt frem i håb om at få fødselaren at se. Og de blev ikke skuffede. Hun trådte kort frem, og med et kæmpe smil vinkede hun til den begejstrede folkemængde. Dronningen skuffede ikke dem, der mødte op med flag foran slottet for at markere dagen. Ledsaget af gravhunden Tillia kom hun ud og vinkede (Foto: Peter Hauerbach) LÆS OGSÅ: Opgør med mor: Frederik siger fra Tættere på familien Blandt dagens overraskelser var også en lille koncert med musikere fra Livgardens Musikkorps på terrassen i slottets reserverede have. Kronprinsfamilien var inviteret til frokost, og de havde en god nyhed med. Dagen efter tog de ophold i Kancellihuset, hvor de planlægger at blive indtil efteråret. Dermed kan dronningen, der har residens på Fredensborg, i en periode igen være tæt på sine fire børnebørn. Ikke mindst 15-årige prins Christian, der i august flytter til Næstved i tre år for at gå på Herlufsholm Gymnasium. Livgardens Musikkorps spillede på terrassen et lille potpourri over H. C. Lumbyes 'Britta Polka', temaerne fra 'Soldaterkammerater' og 'Matador' samt Benny Andersens 'Svantes lykkelige dag' og Jacob Gades 'Tango Jalousie' med flere (Foto: Keld Navntoft) LÆS OGSÅ: Mary i kamp for klimaet: Vi må blive klogere Dagen sluttede med endnu en herlig overraskelse. Sammen med sine middagsgæster, prinsesse Benedikte, kammerherreinde Merete Lüttichau, tidligere hofdame Ane Vibeke Foss samt Kjeld og Birgitta Hillingsø, så hun ballet i Kuppelsalen. For når dronningen ikke kan komme i Det Kongelige Teater, så kunne teateret komme til hende, og seks dansere, blandt andre Tobias Praetorius, Sebastian Haynes og Emma Riis-Kofoed Coppélia, gæstede slottet og opførte et uddrag af balletten 'Coppélia' som 81-års fødselsgave. Kronprins Frederik sad bag rettet i VM-minibussen med prins Christian ved sin side (Foto: Peter Hauerbach) 76-årige prinsesse Benedikte ankom sammen med sin og dronningens mangeårige veninde, Merete Lüttichau (Foto: Anthon Unger) Prinsesse Isabella smilede på vej gennem slottets Blå Port (Foto: Peter Hauerbach) LÆS OGSÅ: Joachim om blodproppen: Far passede på mig LÆS OGSÅ: Margrethe ville ikke være dronning: Jeg løb ud af klasselokalet og stortudede