Maja og Anders fra 'Sommerdrømme': Vi vil hellere bygge sommerhus end rejse til Bahamas

Maja og Anders fra 'Sommerdrømme' har nydt at bygge sommerhus hele sommeren, og de gør det gerne igen.

Maja og Anders udlever lige nu deres store drøm i TV 2's nye boligprogram 'Sommerdrømme', hvor de skal bygge og indrette et helt nyt sommerhus i Hvide Sande. Maja og Anders, der begge er 30 år, bor kun en times kørsel fra sommerhusgrunden, og de har længe drømt om at få et sommerhus ved Vesterhavet, hvor de kan give deres piger Svala på fem og Siv på to år nogle dejlige minder.

Hjemme hos Maja og Anders der er med i TV 2s nye program ’Sommerdrømme’. (Foto: Niels Henrik Dam)
Hjemme hos Maja og Anders der er med i TV 2s nye program ’Sommerdrømme’. (Foto: Niels Henrik Dam)

- I Hvide Sande området har vi kigget på sommerhus i halvandet års tid, inden vi kom med i programmet, så vi var reelt set på udkig efter et sommerhus. Vi havde tænk os at købe et renoveringsprojekt, så det var billigere, men Maja drømte også om noget nyere, så at være med i programmet var en perfekt mulighed for at få det, vi allerhelst ville have – kombinationen af det nye og muligheden for at sætte vores eget præg på det, fortæller Anders.

LÆS OGSÅ: Se deltagerne: Nyt boligprogram giver ‘Nybyggerne’ kamp til stregen

Både Anders og Maja kommer fra en håndværksmæssig baggrund, da Anders er møbelsnedker og Maja er grafisk designer med styr på tidens trends, mode og farver.

- Nu kommer vi med en form for en håndværksmæssig baggrund, men det er ikke nødvendigvis en fordel, da det også sætter nogle begrænsninger, og fordi jeg er møbelsnedker, gør det mig hverken til tømre eller mure, der er jeg på ligefod med alle andre, men det er klart, at jeg havde nogle forudsætninger i forhold til at bygge, men det sætter også de begrænsninger, at jeg kommer til bruge for lang tid på det, fortæller Anders og fortsætter.

Hjemme hos Maja og Anders fra 'Sommerdrømme', TV2. (Foto: Niels Henrik Dam)
Hjemme hos Maja og Anders fra "Sommerdrømme", TV2. (Foto: Niels Henrik Dam)

- Vi kommer ind med perfektionistiske øjne på nogen ting, hvor det har gjort ondt, at vi må gå på kompromis, fortæller Anders, der også på hjemmefronten har erfaring med 'gør det selv', da familien for fem år siden købte et aflagt hus fra 70'erne og renoverede det fra ende til anden.

LÆS OGSÅ: Linette efter 'Luksusfælden': Afsoning udsat

Værdsætter tiden sammen

Maja og Anders er enige om, at få lov at bygge et sommerhus sammen har været en stor drøm, der er gået i opfyldelse, og de gjorde det gerne igen.

- Jeg kan huske, da vi havde afleveret soveværelset, der tænkte jeg. Det her er for godt til at være sandt. At vi får lov til at gøre det her i seks uger og kan give os hen til det her kreative miljø, som vi begge elsker. Hverdagen går med pigerne, så at Anders og jeg kunne fordybe os i noget sammen, det trængte vi også til, fortæller Maja, og Anders er enig.

LÆS OGSÅ: Silas Holst åbner online danseskole

- Kunne man lukke det ene vindue væk med, at vi nærmest ikke så vores børn i seks uger, så kunne jeg gøre det hver sommer. Havde jeg valget mellem at bygge sommerhus eller seks uger på Bahamas, så havde jeg til enhver tid valgt at bygge sommerhus. Vi kan bare godt lide sådan noget.

Hjemme hos Maja og Anders der er med i TV 2s nye program ’Sommerdrømme’. (Foto: Niels Henrik Dam)
Hjemme hos Maja og Anders der er med i TV 2s nye program ’Sommerdrømme’. (Foto: Niels Henrik Dam)

Maja og Anders har været sammen i 10 år, og de venter lige nu deres tredje barn, der også bliver en pige.

Følg Maja og Anders' drøm for at vinde sommerhuset i 'Sommerdrømme' på TV 2 onsdag kl. 20.00.

LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-Tina Lunds forældre har genfundet kærligheden