Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen
Mai Manniche (Foto: Lars E Andreasen)
Mai Manniche (Foto: Lars E Andreasen)
Foto: Lars E Andreasen
Foto: Lars E Andreasen

Mai Manniche afslører: Derfor er jeg så tynd

Det viser sig, at der er en helt særlig årsag til, at smykkedesignerens krop ser ud, som den gør.

Når blitzene blinker, og JEWLSCPH-designeren Mai Manniche vender og drejer sig i tårnhøje stiletter og stram blondekjole, er der ingen, der kan se, at hendes tøj er nøje udvalgt. Et helt liv med den tabubelagte hudsygdom psoriasis, der typisk sidder på knæ, albuer og i hovedbunden bestemmer nemlig, om Mai er i kort eller lang kjole, som altid ledsages af lange strømpebukser.

Hun har indtil for nyligt holdt sin sygdom hemmelig. Men nu vælger Mai Manniche at tale ud om sin psoriasis, fordi den har haft stor betydning for hendes vægt og dermed mange menneskers omtale af hende.

- Mange har en mening om min vægt, men grunden til, at jeg ikke vejer mere er, at jeg lever sundt. Hvis jeg åd en kage hver dag, ville jeg ikke se ud, som jeg gør. Jeg træner ret meget, for hvis ikke min krop er sund, så ville min psoriasis være endnu værre, fortæller Mai Manniche, 33, til HER&NU over en sukkerfri cola i Tivoli.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche efter vurdering: Geggos ring burde have kostet mere

LÆS OGSÅ: Efter ring-drama: Mai Manniche vil have ændret loven

En svær tid

Mai var kun fem år gammel, da hun på en bustur for alvor mærkede den kradsende hudsygdom, som hun har arvet efter sin far, på huden og i håret.

– Begge mine forældre er læger, så de har fra begyndelsen vidst, at den skulle holdes nede ved at holde mig fra sukker og opfordre mig til at spise sund kost og dyrke motion. Men i gymnasiet drak jeg lidt for meget alkohol og spiste usundt, og så blev det rigtigt slemt, forklarer Mai og fortsætter:

- Efter det havde jeg en periode, hvor jeg rejste meget som model. Jeg vidste ikke, hvor slemt sukker påvirkede mig, så jeg spiste ret meget slik, når jeg var træt og skulle have lidt hurtig energi, og det betød psoriasis over hele kroppen. Det var hårdt, for som model ser man jo sig selv i spejlet hele tiden, og det var svært at have noget på kroppen, man ikke kunne skjule.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche med i populært reality-program

Undgår alkohol  

Som selvstændig erhvervsdrivende betyder god energi alt for Mai, og derfor lever hun et liv, som gør hende godt.

– For seks-syv år siden traf jeg en beslutning om at undgå alkohol, og jeg har ikke rørt det siden, for det giver mig store udbrud af psoriasis. Sund kost og søvn er vigtigt for mig, så huden kan regenerere. Jeg vil selvfølgelig gerne af med min psoriasis, så jeg har prøvet ALT lige fra tjæreolie til bade i Det Døde Hav, fortæller hun og fortsætter:

- For tre-fire år siden gik jeg til hardcore strålebehandling på hospitalet, det hjalp undervejs, men udbruddene kom igen efter seks uger. Det næste skridt for mig ville derfor være en mild kemoterapi, men det har jeg sagt nej til. Så vil jeg hellere leve med den, og holde den nede med kost og motion.

Se billeder af Mai Manniche øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: Geggo om Mai Manniche: Sørgeligt at synke så lavt

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne giver kæresten orgasme på tv