Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i ny gyserfilm

Mads Mikkelsen skal på mosterjagt i ny international gyserfilm

Mads Mikkelsen har landet en ny hovedrolle i en international gyserfilm.

Filmen hedder 'Dust Bunny' (Nullermand, red.) og handler om, at Mads Mikkelsen skal hjælpe en lille pige med at slå monsteret under sengen ihjel. Et monster, som pigen mener, har spist hendes familie.

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til Danish Music Awards

Det er skaberen bag tv-succesen 'Hannibal', Bryan Fuller, der står bag filmen i sin spillefilmsdebut. Det var også i serien 'Hannibal', at Mads Mikkelsen havde hovedrollen som kannibalen Hannibal Lector, der var med til at etablere Mads som et kæmpe navn i udlandet.

Kristen Figeroid, der er direktør i firmaet Sierra/Affinity, som står for salget af de globale rettigheder, har udtalt sig således om Mads Mikkelsens medvirken i den nye film:

- Mads bringer sådan en unik kvalitet til hver en karakter, han vækker til live, og hans rolle i 'Dust Bunny' bliver ingen undtagelse.

LÆS OGSÅ: Husker du i Robinson? Feber, tyfoner og lårbensbrud

Hun kalder endvidere filmen en familiegyser, som de bedst var kendt fra 1980´erne.