Mads Mikkelsen: Jeg er udholdende og stædig

Verdensstjernen er meget udholdende og ekstremt stædig, og dét er egentskaber, han mener er vitale, hvis ikke man skal ende med at give op.

Mads Mikkelsen har netop været på filmfestivalen i Cannes med filmen ”Arctic”, hvor han spiller en mand, der efter et flystyrt kæmper for at overleve i islandsk barske klima.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen forgylder sin datter

HER&NU mødte den 52-årige skuespiller til et interview om overlevelse i den sydfranske by, der med sin høje sol er den diametrale modsætning til de ekstreme optageforhold på Island.

– Nu har jeg jo ikke selv prøvet at skulle kæmpe for at overleve, men jeg har på fornemmelsen, at jeg ville være god til det. Jeg er meget udholdende, og jeg er ekstremt stædig. Jeg tror, at de to ting er vitale, hvis man ikke skal ende med at give op, fortæller skuespilleren, der blev udsat for maksimale strabadser under optagelserne, der foregik i ned til minus 15 graders islandsk kulde sidste år.

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer donorbarn: Nemmest at være enlig mor

– Jeg tabte mig meget hurtigt. Jeg er ikke en stor fyr til at begynde med, og det var helt vildt, så hurtigt jeg tabte mig. Jeg vejede det halve af, hvad jeg vejer i dag, fortæller skuespilleren, der forklarer ikke var på en speciel diæt for at tabe sig.

– Jeg spiser ikke så meget, når jeg arbejder. Jeg har en tendens til at glemme at spise. Jeg er ikke sulten. Det er ikke godt, når jeg skal lave denne form for fysisk arbejde. Jeg brugte utrolig meget energi, så hver dag var jeg fuldkommen udmattet. Jeg havde ikke mere at give af.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Michala Kjær og ‘Paradise’-hunk gør forholdet officielt

Mads Mikkelsen: Jeg kan godt lide at være alene

I filmen spiller Mads Mikkelsen spiller alene det meste af filmen, men får på et tidspunkt selskab af en kvinde, da hendes helikopter styrter.

LÆS OGSÅ: Mascha om forholdet til sin nye kæreste: Dét skal der laves om på

Selvom han ikke kunne tænke sig at bytte med hovedpersonen, Overgård, synes Mads Mikkelsen vældig godt om at være alene.

– Jeg kan godt lide at være alene. Jeg kan godt lide at køre et sted hen, parkere bilen og gå en lang tur og sidde ved et bjerg med en god udsigt. Hvis jeg bliver der, er der ingen, der nogensinde vil finde mig igen – og den tanke kan jeg godt lide.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Historiske kjoler til millioner af kroner

Troede Cannes lå i bjergene

Det er næsten tyve år siden Mads Mikkelsen var på filmfestivalen første gang. Dengang var det sammen med den danske instruktør Nicolas Winding Refn med filmen ”Bleeder”.

– Jeg landede her på La Croisette, siger Mads Mikkelsen om den flotte strandboulevard i Cannes:

– Jeg havde tungt vintertøj på, for jeg troede, at Cannes lå i bjergene.  Jeg vidste ikke bedre.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Heidi er tidligere dømt for bedrageri

I dag er Mads Mikkelsen en stor verdensstjerne. Men sådan var det ikke dengang i 1999. Det var ikke nemt at sælge filmen ”Bleeder” for de to unge mænd, da de befandt sig på kystbyens strandpromenade.

– Vi gik bogstaveligt talt rundt og prøvede at få folk til at tage vores dvd’er, som vi delte ud, mens vi sagde: ”Vær sød at tage den.” Der var flere, der sagde: ”Nej!”, og vi kiggede på hinanden og sagde: ”Ok, vi kommer tilbage en dag”.

Og det gjorde han så. I 2012 vandt han prisen som bedste mandlige skuespiller. I 2016 var han en del af den prestigefulde jury. Og i år er han der for at promovere filmen ”Arctic”, hvis premieredato herhjemme endnu ikke er fastsat.

LÆS OGSÅ: Boris Laursen er blevet single: Derfor slog vi op

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe indrømmer: Jeg stjæler