Mads Mikkelsen i ny film: Se de første billeder

I dag er hele castet og de første bag-om billeder blevet offentliggjort.

Af Amalie Jensen - 22. september 2022 kl. 16:55

Optagelserne til den nye danske storfilm ‘Bastarden’ er netop skudt i gang i Tjekkiet. Og det betyder også, at de første billeder af optagelserne er skudt i kameraet, og dem kan du se lige her i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mads Mikkelsen fortæller om sit bedste sportsminde…

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: TV 2 ændrer reglerne i ‘Nybyggerne’

Tidligere på året blev det offentliggjort, at Mads Mikkelsen og Amanda Collin spiller de to hovedroller som den forarmede kaptajn Ludvig Kahlen og den handlekraftige Ann Barbara.

Derudover er det i dag blevet offentliggjort, at Simon Bennebjerg, Gustav Lindh, Kristine Kujath Thorp, Jacob Lohmann, Søren Malling og mange flere også medvirker i filmen.

LÆS OGSÅ: Dansk sangstjerne: Scorer millioner

Nikolaj Arcels ‘Bastarden’ er baseret på Ida Jessens anmelderroste bog ‘Kaptajnen og Ann Barbara’ fra 2020, og den viser kampen om den uopdyrkede jyske hede i 1750’ernes Danmark.

Filmen er produceret af Zentropa og optages i både Tjekkiet, Tyskland og Jylland. Den får biografpremiere i efteråret 2023.

LÆS OGSÅ: Connie Nielsen frygtede anoreksi: Jeg sultede

Se alle billeder øverst i galleriet.