Må vi præsentere dette års 'Paradise'-bloggere på Realityportalen

To tidligere 'Paradise'-vindere vil hver uge blogge om dette års sæson af 'Paradise Hotel'.

Mandag den 2. marts ruller første afsnit af dette års 'Paradise Hotel' over skærmen på TV3, og i den anledning har Realityportalen fået sidste års vindere til at blogge om programmet.

- Jeg har sagt, da jeg har muligheden for at komme med mine egne synspunkter omkring programmet. Jeg synes, det kunne være sjovt at komme med en ucensureret version af, hvad jeg oplever i løbet af programmet, forklarer Martin Dengsø til Realityportalen.dk

Også Sandy Esko ser frem til at få lov at kommentere på den kommende sæson.

-Jeg vil sige de ting, som folk tænker og måske ikke tør sige. Og så håber jeg, at folk er klar på en masse humor, for vi skal ikke være så selvhøjtidelige.

LÆS OGSÅ: Martin om ny 'Paradise'-sang: Jeg er ikke imponeret

En spade er en spade

Martin har ikke tænkt sig at pakke tingene ind, for sådan er han nemlig ikke som person.

-Læserne kan forvente, at en spade bliver kaldt for en spade. De kan forvente at få at vide, hvis der er en, der skaber sig som et fjols. Det skal ikke være så kedeligt, så jeg har faktisk bare tænkt mig at skrive det, jeg tænker, det plejer ikke at være et problem, slår han fast.

Begge 'Paradise'-deltagere ser frem til den kommende sæson og glæder sig til at blive præsenteret for deltagerne.

-Jeg forventer masser af fest, drama og relationer, som man som seer kan identificere sig med, siger Sandy.

-Jeg vil ikke være kritisk på forhånd, så jeg tager det hele, som det kommer, slutter Martin af.

Man kan læse Martin og Sandys blogindlæg på Realityportalen fra tirsdag den 3. marts.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sandy: Sådan tabte jeg mig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.