Lykkelig 'Robinson'-deltager: Jeg skal være far igen

Der kommer et ekstra medlem til familien i starten af det nye år.

'Robinson Ekspeditionen' sluttede ikke godt for Brian Bolgan, der på grund af en knæskade måtte trække sig fra TV3-programmet. Dengang fortalte han, at han snart skulle opereres, men det er han endnu ikke blevet, fordi han har for travlt med arbejde og familie.

Det er der dog en glædelig årsag til - i hvert fald i forhold til familien. Det afslørede Brian, da Realityportalen.dk mandag aften mødte ham til finalen i den 19. udgave af 'Robinson Ekspeditionen'.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinderen: Dét skal pengene bruges på

STORT GALLERI: Så vild var ‘Robinson’-finalefesten

- Jeg skal være far for fjerde gang til februar. Vi venter en dreng, og så har vi to af hver, fortæller Brian, der ser frem til at få endnu et medlem til familien.

- Det glæder vi os til. Det bliver fantastisk. 'Robinson Ekspeditionen' var stort, men at få endnu et barn er jo bare så meget større. Vi er rigtig glade, siger han.

Selv om sæsonens sidste afsnit af TV3-programmet løb over skærmen mandag aften, så ligger det allerede fast, at der kommer endnu en sæson næste år.

LÆS OGSÅ: Peter Birch afslører: Vil have børn med Amalie

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-taberne: Sådan har vi det med nederlaget

LÆS OGSÅ: Tvunget til at trække sig fra ‘Robinson’: Nu skal Brian opereres