Lykkelig Christiane: Jeg kan ikke vælge!

For Christiane Schaumburg-Müller vil fredagens dansefest ingen ende tage, for hun er gået direkte fra sæsonafslutning til sæsonpremiere, hvilket passer hende perfekt. Og det er ikke kun på jobfronten, at livet behandler hende godt.

Efter et mildest talt stille og roligt forår, er 38-årige Christiane Schaumburg-Müller lykkelig over, at dansefesten fortsætter fredag efter fredag uden pause.

- Det er så mega fedt. Jeg havde jo finale i sidste uge på 'Den vildeste danser', og så premiere på 'Vild med dans' i denne uge. Efter det forår vi har haft uden tv, så er jeg bare så klar på, at det skal stå i danse-tv'ets tegn, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Marianne Eihilts private lykke: Keld er min klippe

Hun er meget begejstret for begge jobs og er glad for, at hun ikke har været nødt til at vælge det ene program fremfor det andet.

- Jeg kan ikke vælge, programmerne er så forskellige. 'Vild med dans' er gallafesten, og 'Den vildeste danser' er mere "køkkenfesten" - eller i hvert fald noget helt andet. Der er vidt forskellige stemninger, og det også to meget forskellige programmer at lave. De har bare dans til fælles - og så mig og Silas, griner Christiane.

LÆS OGSÅ: Jackie og Rasmus enige om brylluppet

Meget forelsket

Hun er helt klar på at være værtinde på endnu en omgang 'Den vildeste danser' og håber meget på, at TV 2 gentager succesen. Men de næste mange fredage er der altså fuldt fokus på 'Vild med dans'.

- Det har været en rigtig god premiereaften, hvor vi alle sammen har haft lidt premiere-nerver på. Men nu er vi i gang, og nu kører det igen.

Men der er også fokus på at være sammen med familien og kæresten samt indrette villaen i Gentofte, som Christiane flyttede ind i tilbage i august sammen med Daniel Åxman. Ham blev hun kærester med sidste efterår.

LÆS OGSÅ: 25-årig realitybabe starter på ungdomsuddannelse: Nu er jeg moden nok

- Jeg er stadig i gang med at pussenusse i haven og forskellige ting. Vi er helt vildt glade for det nye hus, og ja, jeg svæver fuldstændig på en lyserød sky, siger hun.

Men med 10 værelser fordelt på 528 kvadratmeter og et tilhørende grundareal på næsten 1.600 kvadratmeter siger det også sig selv, at der er en del af se til, og at man ikke lige kommer på plads på en enkelt weekend.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-babe flytter sammen med tv-stjerne