Foto: Heidi Maxmiling/TV3
Foto: Heidi Maxmiling/TV3

'Luksusfælden'-par tæt på brud: Sådan går det i dag

Thomas og Christine skyldte mere end én million kroner væk. Men hvordan er det gået dem, siden eksperterne forlod dem?

'Luksusfælden' var sidste chance for Christine og Thomas, hvis parret skulle redde økonomien og forholdet. Og eksperterne Mette og Carsten kom i den grad på en hård opgave over for de to.

I sidste ende virkede det dog til, at det lykkedes, og siden eksperterne forlod Kvanløse ved Holbæk, er det kun gået én vej: frem!

- Det går godt. Vi har virkeligt fået øjnene op for problemerne, og vi har taget os sammen. Nu er vi på rette spor, og vi får betalt af på vores gæld og holder budgettet. Der er faktisk gået helt sport i at spare, fortæller Thomas til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: SMUGKIG på ‘Luksusfælden': Milliongæld og fem husdyr

Tæt på brud

I afsnittet så vi, at parret havde et sindssygt overforbrug på 15.000 kroner - selv om de hver måned fik lige i underkanten af 40.000 ind på kontoen. Og det kom som et chok for parret.

- Det var helt vildt at opdage. Vi var da godt klar over, at vores økonomi ikke helt hang sammen, men det kom alligevel bag på mig, at det var så slemt, fortæller Thomas.

Christine var meget træt af Thomas' forbrugsvaner og parrets dårlige økonomi, og i programmet afslørede hun, at hun var klar til at gå fra ham. Det er dog ikke sket - og det ser heller ikke ud til at ske.

- Vi er stadig sammen, og vi har det godt sammen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi var gået fra hinanden, hvis vi ikke havde meldt os til 'Luksusfælden'. Så vi kan faktisk takke dem for, at vi stadig er sammen, siger han.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Finanskrisen er afblæst, men …

Kunne ikke undvære hunden

Eksperterne tvang i første omgang Christine og Thomas til at opgive parrets fem kæledyr, men den mission kunne de alligevel ikke klare. Og efter mange overvejelser valgte de at hente den ene af hundene tilbage.

- Hun havde været en del af familien i ti år, så vi kunne ikke bare opgive hende. Vores søn var meget påvirket efterfølgende, så vi fik det hele til at hænge sammen, så vi kunne få hende hjem igen.

Hver måned lægger parret penge til side, hvis der skulle komme uforudsete udgifter på hunden. Og hvis det går helt galt, så er planen også klar.

- Hun er jo ved at være en gammel hund på ti år. Så vi snakkede om, at hvis hun skulle blive alvorligt syg, så må vi aflive hende. Hun har levet en langt og lykkeligt liv, slutter Thomas.

Se flere billeder i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: De VILDESTE klip fra ‘Luksusfælden’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.