Fra millionær til hjemløs: Sådan er det gået siden ‘Luksusfælden’

Mette har levet et vildt liv, og i dag takker hun ‘Luksusfælden’ for at have givet hende ro og stabilitet.

Af Lykke Buhl - 9. februar 2021 kl. 21:00

I aftenens premiereafsnit af ‘Luksusfælden’ mødte vi 49-årige Mette, der havde været på noget af en deroute. Hun gik fra at have arvet 10 millioner kroner og leve det søde jetsetliv i London til at være hjemløs misbruger på gaden i København.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen vender tilbage til Danmark

Men Mette kæmpede sig ud af sit misbrug, fik tag over hovedet og et job som pædagog.

– Så kom jeg til det punkt, der hedder gæld og økonomi. Det er jo dyrt at være fattig i Danmark, og gælden har bare stået og vokset, mens jeg har været hjemløs, fortæller Mette til Realityportalen.

Det var en både hård og fantastisk oplevelse for Mette at være med i ‘Luksusfælden’

Det var ikke rart for Mette at få øjnene op for, hvor meget hun skyldte – knap 1,6 millioner kroner (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: Fra millionær til hjemløs: Her har du set ‘Luksusfælden’-Mette før

Det bedste udover at blive clean

Mette meldte sig til ‘Luksusfælden’, fordi hun da var kommet så meget oven vande, at hun var klar til at gå igennem processen med at få styr på sin økonomi.

Og det var en hård, men ikke mindst fantastisk oplevelse. Selvom Mette måtte af med alt lige fra bilen til de månedlige skønhedsbehandlinger, så har hun bestemt ikke fortrudt sin deltagelse, og hun overholder stadig sit budget til punkt og prikke.

LÆS OGSÅ: Jackie Navarro afslører nye sider af Rasmus

– Det er gået rigtig godt, der er jo kommet fuldstændig styr på det. Jeg har fået en budgetkonto, som alting kører over nu og en opsparingskonto, så det er helt perfekt, jubler Mette og roser eksperterne til skyerne.

– Der er kommet så meget ro på. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i nyere tid – udover at blive clean.

Mette har kun roser til overs for eksperterne Sesilie Munk Stenderup og Kenneth Hansen

‘Luksusfældens’ eksperter Sesilie og Kenneth har været en kæmpe hjælp for Mette, som roser deres faglighed og grundighed til skyerne (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Ny ekspert i ‘Luksusfælden’

Har levet et almindeligt liv før

I premiereafsnittet af ‘Luksusfælden’ lægges der meget vægt på Mettes gamle luksusvaner. Men faktisk har det ikke været særlig svært for Mette at overholde sit budget.

– Budgettet er jo i virkeligheden ikke særlig stramt. Det er jo også lavet på baggrund af min minimumsløn, og jeg tjener ofte mere end det, fortæller Mette, der også har haft det endnu nemmere, nu frisører og lignende har lukket, forklarer hun grinende.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du ikke vidste om ‘Luksusfælden’

I stedet havde Mette brug for hjælp til at få ryddet op i sin økonomi og få sat det i system. For hun har før levet et almindeligt liv forskånet for luksus, selvom det ikke nævnes meget i programmet.

– Det har ikke altid været jetset. Det der London-liv, det er 30 år siden, og jeg ved godt, at de (produktionen, red.) gerne vil have det bragt i spil, det kan jeg også godt forstå, men ind i mellem har der også bare været fem år på SU, der har også været et almindeligt liv, forklarer Mette.

LÆS OGSÅ: CHOK! Realitystjerne på skadestuen efter voldsomt uheld

Dog kan Mette mest mærke forskellen, når hun tænker på sine børn, 20-årige Emma, som bor hos hende, og hendes søn Oliver på 19 år, som hun ikke kan forkæle, som hun plejer.

Herunder kan du se Mette fortælle om sit tidligere jetsetliv

SE KLIPPET: Luksusfældens eksperter tager utraditionel metode i brug

Ude af RKI

Men heldigvis tegner fremtiden lys for Mette.

– Her om to måneder er jeg ude af RKI – så er det ligesom forældet, og de ting, der har været i RKI, det er jo ting, jeg betaler til nu, forklarer Mette, der stadig har misligholdt gæld hver måned til SKAT, som hun vil betale af på om fem års tid, når hun har sluppet af med al sin anden gæld.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert er blevet forlovet

Derudover har Mette fået et frivilligt job som mentor for unge piger, der har problemer med selvskade og misbrug ved siden af sit faste job som pædagog for unge med diagnoser. Ikke mindst venter der også en foredragsrække med hende i front, når verdenssituationen igen tillader det.

Veninden Winnie var med som støtte til Mette i aftenens program

Veninden Winnie var med som støtte for Mette, der tirsdag aften kunne ses i ‘Luksusfælden’ (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde dropper strandvejen: Ind til byen

Forholdet til hendes børn er også stadig tæt, og faktisk er det muligt, at også hendes søn Oliver flytter ind hos hende og datteren Emma.

– Vi kigger faktisk efter en større lejlighed, en byttebolig på et tidspunkt, når min søn er færdig med at læse, fordi han gerne vil herover og læse videre til ejendomsmægler, forklarer Mette, hvis børn begge skal i 3.g efter sommerferien.

LÆS OGSÅ: Skal Mascha Vang have en søn?

Aldrig igen

Med både tag over hovedet og et arbejde at stå op til – og nu også en økonomi, der er styr på – så har Mette fået den struktur og ro, hun så længe har søgt, og som hun ved hjælper til at afholde hende fra at falde tilbage i misbruget.

– Lige pludselig kan det hele vælte igen, og der er det, at alkohol kan blive en løsning, så det er det med hele tiden at have fokus på dagen i dag og have så meget ro som muligt, forklarer Mette, der snart har været clean i to år.