'Luksusfælden'-eksperterne: Derfor er vi så hårde

Eksperterne erkender, at de taler meget direkte til deltagerne, men det er der en grund til.

'Luksusfælden'-eksperterne Mette Reissmann og Kenneth Hansen satte sig for nylig til rette og klar til at svare på spørgsmål fra seerne. Det skete i en liveudsendelse på Facebook, hvor det altså var muligt at få hjælp og råd fra eksperterne uden at medvirke i TV3-programmet.

Det benyttede en lang række personer sig af, og i løbet af den halve time måtte eksperterne svare på en lang række ting - blandt andet, hvorfor de går så hårdt til deltagerne, og om de selv synes, det nogle gange er for hårdt.

LÆS OGSÅ:Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

- Nej, jeg synes faktisk ikke, at vi er for hårde. Det kan godt være, at måden vi siger tingene på, er meget direkte, for dét er den. Og det er den af den simple grund, at når vi er ude at besøge de her mennesker, så er vi der i så kort tid - fire dage, sagde Kenneth Hansen.

- Det er ikke særlig lang tid, når man skal skubbe folk i en eller anden retning, fordi de skal ændre det økonomiske liv, de har været vant til i de sidste 15, 20, 30 år. Nu kommer der nogle, der ikke har følelser indblandet og helt nøgternt kigger på økonomien og tallene og siger tingene, som de er. Det kan selvfølgelig godt opfattes meget kontakt og hårdt, og nogle gange er sandheden ilde hørt.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Jeg har fundet mig en rigtig mand

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Vi hader ikke husdyr, men …

"De får et los bagi"

Mette Reissmann er helt enig med sin kollega og sammenligner det med at rive et plaster af; det gør ondt, men man kan lige så godt få det hurtigt overstået. Hun indrømmer, at de godt kan sige tingene lidt hårdt nogle gange, men det er de nødt til.

- Vi er ikke følelsesmæssigt involveret i de her mennesker. Vi har naturligvis empati og omsorg for dem, men vi er jo ikke i familie med dem eller deres bedste venner. Og det er måske første gang, de nogensinde får sandheden at vide på den her måde, siger hun.

- Og det er klart, at det kan være rigtig barskt, men omvendt er det mange gange også det, der skal til. Vi hører jo mange gange, at folk siger, at de bare skal have et los bagi. Og det kan jeg love dig for, at de også får.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Susanne: Jeg ville have haft sex med Brian, hvis …

LÆS OGSÅ: Deltagere trak sig fra ‘Luksusfælden’: Eksperterne har spildt vores tid

Det virker

Begge eksperter slår desuden fast, at de har stor respekt for deltagerne, fordi de har modet til at søge hjælp. Og selv om det altså måske kan være hårdt, når eksperterne er på, så slår Kenneth Hansen fast, at de kan se, at det ofte virker.

- Men det vi også oplever, når vi kommer på genbesøg en måned efter, det er jo, at de her mennesker har en gnist i øjnene, skuldrene er sænkede, og de sover bedre om natten. Det er nogle helt andre mennesker, vi møder, så det gør en indvirken på dem, at vi nogle gange er meget kontante og siger tingene lige ud af posen, siger Kenneth Hansen.

LÆS OGSÅ: Her er beviset: Geggo og Cengiz ER blevet gift

VIDEO: Husker du løgneren fra ‘Luksusfælden’?

Herunder kan du se hele spørgerunden fra 'Luksusfælden'-eksperterne:

LÆS OGSÅ: Nicki fra ‘Luksusfælden’: Nu skal vi købe hus!