‘Luksusfælden’-ekspert til medvirkende: Jeg bliver provokeret

Af Lotte Knudsen - 12. oktober 2021 kl. 15:16

I denne omgang af luksusfælden er eksperterne taget til Valby for at besøge Tine, som bor med sine to store børn i en andelslejlighed.  Tine lever fra hånden til munden og selvom badeværelsets fliser er ved at give op, har hun ikke fundet penge til at reparere det. Det kan skyldes Tines overforbrug af cigaretter, sodavand og fastfood, hvilket af flere grunde provokerer ekspert, Louise Fredbo-Nielsen.

– Jeg bliver provokret, for du vil gerne være en god rollemodel for dine børn, siger eksperten og påpeger, at Tine udover at have en dårlig økonomi også har en sygdom, som hun bør tage højde for.

– Du har sclerose. Du ved lige så godt, som jeg ved, at når man har sclerose, så forværrer det ens tilstand, at man spiser fastfood, at man drikke sodavand og at man ryger, slår eksperten fast.

LÆS OGSÅ: Vil være forældre sammen: Afslører deres deadline

Tines overforbrug af cigaretter, sodavand og fastfood løber op i over 45.000 kr. om året, og i programmet kæmper hun med at få nye vaner og bryde den onde cirkel. Men kan hun det?

LÆS OGSÅ: Ibi bliver vært på nyt underholdningsprogram

Se med i aften i ‘Luksusfælden’ klokken 20 på TV3 eller på Viaplay.
Se klippet, hvor Tines overforbrug bliver visualiseret, og hvor Louise Fredbo-Nielsen bliver provokeret….