‘Luksusfælden’-deltager truer manden: Gå væk, ellers slår jeg dig

Det hele kammer over for Connie fra Struer, da eksperterne præsenterer hende for parrets budget det seneste år.

Af Rikke Lynge - 30. marts 2021 kl. 09:46

I aftenens afsnit af ‘Luksusfælden’ skal eksperterne Kenneth Hansen og Sesilie Munk-Stenderup hjælpe ægteparret Esben og Connie fra Struer. Parret har mødt hinanden på Facebooksiden ‘Singler over 35 i det jyske’, og det var kærlighed ved første blik. Parret flyttede sammen i Esbens hus, selvom Connie kun lige havde sat sin lejebolig i stand for mere end 250.000 kroner.

Med ind i forholdet har Esben et kviklån, som med årene er vokset sig større og større, da parret nægter at betale de 5.000 kroner, som kreditoren forlanger for lånet. Parret mener ikke, de har råd, men da Kenneth og Sesilie fremlægger parrets økonomi det seneste år, viser det sig, at de i gennemsnit har haft udbetalt 58.800 kroner. Den beregning påvirker Connie.

LÆS OGSÅ: Opsang til ‘X Factor’-dommer

– Det, der påvirker mig sindssygt meget, er, hvordan i får det til at se ud. Jeg har jo ikke 60.000 udbetalt. Når jeg kigger på mit budget, så løber tingene kun lige rundt. Jeg skal have timeout, siger Connie i programmet og trækker sig væk fra budgettavlen.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche fritaget for COVID-19 pas

Connies mand Esben går med Connie over i køkkenet, men det er ikke lige tidspunktet at nærme sig.

– Pas på, gå væk, for ellers slår jeg dig, udbryder Connie til manden Esben.

– Connie bliver både ked af det og vred på mig, og det har jeg det rigtig skidt med. Det gør nas inde i maven sådan rent fysisk, fortæller 50-årige Esben i programmet.

LÆS OGSÅ: Anders og Torbens nye investering: Åbner restaurant

Se klippet herunder og se ‘Luksusfælden’ i aften kl. 20.00 på TV3.