‘Luksusfælden’-deltager snydt for kvart million på Facebook

Henriette har en enorm gæld – og de 250.000 kroner af gælden kommer fra dengang, hun blev snydt til at tro, hun investerede i bitcoins.

Af Lykke Buhl - 9. marts 2021 kl. 12:21

I aftenens afsnit af ‘Luksusfælden’ møder vi deltageren Henriette, der har slemt ondt i økonomien – på trods af hun arbejder med flere forskellige vikarjobs, har sin egen antikvitetsforretning og lige har modtaget en stor arv.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltagere raser over programmet

Men Kenneth Hansen og den nye ekspert Louise Fredbo-Nielsen finder hurtigt ud af, at Henriettes forretning aldrig har givet overskud, arven er blevet brugt på fornøjelser, og hendes samlede gæld lyder på lige knap 750.000 kroner. Ikke mindst kan eksperterne se, at Henriette dårligt betaler af på den massive gæld, så hun hver måned har misligholdt gæld for 15.500 kroner.

Ville få en halv million dagen efter

En stor del af Henriettes gæld gemmer der sig en tragikomisk historie bag, som får hendes egen datter Rebecca til at kalde hende for naiv og godtroende.

Herunder kan du se Henriette og datteren Rebecca i ‘Luksusfælden’

Henriette og datteren Rebecca i ‘Luksusfælden’ (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert fanget i gældskaos: Brugte fars arv på drinks

For Henriette hoppede i en fælde på Facebook, hvor hun blev lovet op imod en halv million kroner dagen efter, hvis hun lod en fremmed, ikke-dansktalende mand overtage hendes konto.

– Jeg blev fristet over nettet til at gå ind i det her bitcoin. Jeg læste en reklame igennem og tænkte: “Hold da op, hvis det er så nemt at få rettet op på sin dårlige økonomi, så kunne det være, det var det, jeg skulle prøve”, forklarer Henriette i ‘Luksusfælden’.

– Jeg kontakter denne her person og får en snak. Det er så en udlænding, og det foregår på engelsk. Jeg prøver at sige, at jeg ikke er interesseret i at komme ud i noget, der er bondefangeri. Men nej, det var det ikke, det var helt igennem fair play, fortæller hun videre.

LÆS OGSÅ: Fra millionær til hjemløs: Her har du set ‘Luksusfælden’-deltager før

Mister 250.000 kroner

Henriette vælger at tro på manden, som får lov til at overtage styringen med hendes computer. Da han fortæller, at han vil oprette nogle lån, så der er flere penge at investere i bitcoins for, protesterer Henriette først, da hun i forvejen har en masse kviklånsgæld. Men hun ender med at lade sig friste af den halve million, hun troede, hun kunne få udbetalt dagen efter.

– Det ender med, at han er så dygtig, så han får taget 13 lån indenfor en halv time, og så beder han mig underskrive med NemID-kortet. Og så var den klaret. Så var vi oppe på 250.000 kroner, og dem mister jeg alle sammen, sukker Henriette.

LÆS OGSÅ: Ung mor underrettet til kommunen efter ‘Luksusfælden’

Herunder kan du se Henriette fortælle om svindelnummeret

Femte afsnit af ‘Luksusfælden’ kan ses i aften kl. 20.00 på TV3 og allerede nu på Viaplay.