'Luksusfælden'-deltager skylder 1,3 millioner: Kæresten trækker sig fra programmet

Dennis og kæresten Pernille planlægger at flytte sammen, men kan eksperterne regne med den plan, da Pernille pludselig trækker sig fra programmet?

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' bliver det for meget for kæresten Pernille på 22 år, og hun vælger at forlade programmet, der skal hjælpe hendes 13 år ældre kæreste Dennis ud af en gæld på 1,3 millioner kroner. En gæld til kreditorer, venner og familie optaget til forbrug og helt uden værdi.

Da eksperterne Sesilie Munk Stenderup og Kenneth Hansen fremlægger Dennis' økonomi for parret, viser det sig, at Dennis har misligholdt gæld for 23.500 kroner hver måned, og Dennis' besked til Pernille om ikke at blande sig i hans liv, får parforholdet til at hænge i en tynd tråd.

LÆS OGSÅ: Nicki efter 'Luksusfælden': Der er kommet mere ro på

- Jeg lod nok mine frustrationer gå ud over hende i går og lidt her til morgen, fortæller Dennis i programmet.

Dennis' frustrationer har fået Pernille til at trække sig fra programmet, hvilket bekymrer eksperterne.

- Hvad betyder det, at hun ikke er her, hvad skal vi lægge i det?, spørger Sesilie Munk, da eksperterne skal til at lægge et budget ud fra, at parret flytter sammen.

LÆS OGSÅ: Hilda gav 13-årige Johanne sine pladser til 'Vild med dans-Knæk Cancer'

- Jeg tror stadig, at planen er, som det hele tiden har været, fortæller Dennis, men eksperterne kan ikke bruge ordet "tror" til så meget, da de skal forhandle med en masse kreditorer, for at Dennis kan få en lys fremtid økonomisk.

Men er Dennis og Pernille stadig kærester, når eksperterne vender tilbage en måned senere? Det vil vise sig i 'Luksusfælden' i aften kl. 20.00 på TV 3.

LÆS OGSÅ: Rachel efter svært brud: Hjem til mor