'Love Island'-Ida efter hjemkomsten: Jeg er rasende over klipningen - Her & Nu

'Love Island'-Ida efter hjemkomsten: Jeg er rasende over klipningen

Ida er bestemt ikke tilfreds med den måde, som ‘Love Island’ er blevet klippet på, og særligt én ting er hun meget vred over.

Af Emilie Holm Egebro - 12. december 2018 kl. 08:57

Lørdag den 1. december blev vinderparret af ‘Love Island’ fundet. For Ida og Jonas blev det til en andenplads, da Julie og Oliver løb med sejren, og selvom de godt kunne unde parret at vinde, synes de dog, at det var dem selv, der havde den bedste kærlighedshistorie, idet de havde været sammen fra dag et og havde kæmpet meget for kærligheden med flere bump på vejen.
Deltagerne har nu været hjemme i lidt over en uge, og det har givet dem mulighed for at se dem selv i programmet. Ida er dog bestemt ikke tilfreds med den måde, som hun og Jonas bliver klippet på:
LÆS OGSÅ: Kommer der mere ‘Love Island’?
LÆS OGSÅ: CHOK! Geggo og Cengiz må droppe deres forretning
– Jeg må ærlig talt sige, at jeg er skuffet over klipningen og måden, som Jonas og jeg konstant bliver vist på. Jonas og jeg har rigtig mange gode øjeblikke mellem vores skænderier, som ikke er taget med. Vi fremstår som et par, der ikke laver andet end at diskutere, hvilket de sikkert har fået godt tv ud af – dog en træls måde, fortæller Ida til Realityportalen.dk og fortsætter:
– Derudover er jeg forarget og Michels og min date. Den er klippet fuldstændig modsat i forhold til, hvad der foregik. Jeg er virkelig skuffet og rasende over den scene. Michel og jeg snakker 80 procent af tiden om, hvor glad jeg er for Jonas, og resten er klippet sammen, som om jeg ville være sammen med Michel. Det har virkelig ikke gavnet hos seerne, og jeg tror helt sikkert, at måden, det er klippet på, har noget at gøre med finalens udfald.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-hunk meldte sig til programmet få timer efter brud

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Amalie, der har lidt svært ved forskellen på SAS og SARS


LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-babe afslører fortid med TopGunn

Starter forfra

Ida nyder at være hjemme igen efter ‘Love Island’, så hun atter kan blive forenet med venner og familie. Dog er der også lige et par ting, som hun skal vænne sig til efter tiden på Gran Canaria.
– Det er lidt svært at finde til ro og få en fast hverdag, men det kommer, når der er styr på job osv. Jones og jeg skal også lige lære hinanden at kende lidt forfra igen, nu hvor vi er hjemme i en almindelig hverdag. Det er noget helt andet at være sammen herhjemme, og vi er da løbet lidt ind i virkelighedens problemer i forhold til at skulle stole på hinanden, når vi ikke er sammen. Sådan noget med at acceptere, at byen kalder, og at vennerne og mange andre ting lige pludselig også skal passe. Det kan godt være lidt svært, at vi lige pludselig skal lave aftaler og finde tid til hinanden, forklarer Ida, men fortsætter så:
LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Jonas hackede ‘Love Island’-telefonerne
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-finalister afslører hemmelig aftale om pengepræmie
– Jonas og jeg har det dog rigtig dejligt, og jeg har mødt nærmest hele hans familie og alle hans venner. Det er desuden også en dejlig følelse, at vi nu kan savne hinanden lidt. Det er med til at forstærke følelserne for hinanden. Jeg synes også, det er rart, at vi nu er foruden kameraer. Man føler sig lige den tand mere fri til at sige og gøre, som man har lyst til. Man sætter enormt meget pris på sin frihed.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Julie: Min eks ødelagde mig
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Jonas har fået frataget kørekortet