'Love Island'-hunk: Jeg tænker stadig på min eks

Brudt tillid ødelagde forholdet mellem Jamie og den ekskæreste, han endnu har svært ved at glemme.

Den 24-årige københavner Jamie Eschen elsker efter eget udsagn kærlighed og at være i et forhold. Han valgte i sin tid at takke ja til at deltage i 'Love Island', fordi han håber, det er her, hans næste store kærlighed skal dukke op. Men samtidig har han stadig svært ved at glemme den kvinde, han tidligere troede, var the one.

LÆS OGSÅ: ‘ Gift ved første blik’-Ulrik: Ane er dårlig i sengen

Jamie mener selv, det er hans smil, der fanger damerne ind (Foto: Michael Stub).
Jamie mener selv, det er hans smil, der fanger damerne ind (Foto: Michael Stub).

- Min ekskæreste er en klar 9-10'er, vil jeg selv mene, mine kammerater var sådan "du får ikke scoret hende", men det vidste jeg, at det skulle jeg nok - and who did! Jeg var også sammen med hende i to år, så det synes jeg selv, jeg gjorde godt. Selvfølgelig har jeg hende altid i baghovedet, hun har været så kæmpe stor en del af mit liv, så selvfølgelig er hun da stadig oppe i mit hoved, det er hun da, lyder det fra 'Love Island'-Jamie.

Når han først er forelsket, så bliver den heldige kvinde fokusset i hans liv. Det samme gjorde ekskæresten.

- Det var ikke fordi, jeg satte mine kammerater til side, men alligevel lidt, det gjorde jeg jo, fordi jeg ville hellere være sammen med hende i weekenderne i stedet for at tage i byen, vi så noget film, gik nogle ture, tog i biffen, alle sådan nogle rare ting, mindes Jamie.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-babe afslører fortid med TopGunn

Tilliden blev brudt

Men Jamie er en konsekvent mand. Så da ekskæresten brød deres aftale, og dermed Jamies tillid, så var det farvel og tak, selvom det gjorde ondt.

- Vi havde nogle klar aftaler med hensyn til telefoner og at snage i hinandens ting. Hvis vi endeligt skulle kigge i hinandens ting, så skulle vedkommende sidde ved siden af og kigge med, så vi ikke bare tog hinandens ting og kiggede sådan lusket, du ved. Så det skete faktisk, det tillidsbrud der, mens jeg var i bad, så kiggede hun min telefon. Jeg skjulte ikke noget, der var ikke noget, forklarer Jamie om årsagen til bruddet med hans tidligere drømmekvinde og uddyber:

LÆS OGSÅ: Nadia Shila vil hjem til Danmark: Jeg vil tage min straf

- Hun var altid rigtig interesseret i mine samtaler med drengene og alt muligt, det var bare sådan nogle tillidsting, du ved. Selvom der ikke var noget. Selvfølgelig har jeg også nogle gange tænkt at skulle kigge i hendes telefon, men jeg tog den aldrig bare. Aldrig. Det ville bare blive endnu et skænderi, og hvis der er noget, jeg hader, så er det skænderier, det er så unødvendigt, som det overhovedet kan være, forklarer 'Love Island'-Jamie.

Når man netop stadig er glade for hinanden, men bare mangler tilliden, så kan det også være svært ikke at gå at tænke "hvad nu hvis".

- Hun må jo være mit største nederlag, fordi jeg havde det så godt med hende, vi havde det så godt med hinanden, men når sådan nogle ting som tillid bliver brudt, så bliver det bare en ting. For jeg var glad for hende, men man kan bare ikke fortsætte med sådan nogle ting, mener 'Love Island'-Jamie.

Om Jamie kan lægge ekskæresten til side og finde en ny prinsesse på den hvide hest, det vil tiden vise, når TV3 og Viaplay hver mandag til lørdag klokken 22 sender 'Love Island'.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-deltager ramt af kræft

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-pigerne: Dét tænder vi på

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-fyrene: Dét tænder vi på