'Love Island'- Emilie afslører: Jeg blev tvunget ud af programmet

Nu åbner Emilie op om sit exit i 'Love Island', der viser sig at være mere dramatisk end som så.

Det kom som lidt af en overraskelse for både seere og deltagere, da 22-årige Emilie Schwabe pludselig forlod ‘Love Island’ under optagelserne. Det hele skete pludseligt, og seerne fik ikke anden forklaring, end at det var af personlige årsager. Mere ville TV3 ikke fortælle efter programmet.

Emilie stod dog frem efterfølgende og fortalte, at hun forlod villaen, fordi hun fandt kærligheden, nemlig Nikolaj, men at han ikke ville hende. Hun kunne ikke se sig selv med andre fyre end ham, da han stjal hendes hjerte, og derfor kunne hun ikke længere se sig selv i programmet, hvis Nikolaj ikke ønskede at være sammen med hende.

STORT GALLERI: Så vildt var årets Reality Awards

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-par afslører: Vi er stadigvæk sammen

Nu viser det sig dog, at der er en helt anden årsag til Emilies exit. En forklaring, som hun dog først er klar til at stå frem med nu. Hun føler, at hun særligt skylder sine mange følgere sandheden, efter hun vandt prisen for 'Årets Newcomer' til fredagens Reality Awards. En pris, hun ikke mener, at hun fortjener.

- Jeg valgte ikke selv at forlade 'Love Island'. I virkeligheden hænger det sådan sammen, at jeg blev smidt ud - eller måske ikke smidt ud - men i hvert fald tvunget ud af 'Love Island'. Jeg har gerne villet fortælle jer det, men det har været svært for mig, fordi jeg på en måde har haft mundkurv på. Egentlig ville jeg gerne have forladt programmet, men jeg nåede ikke selv at træffe beslutningen, inden den var blevet truffet for mig, starter Emilie på en live-story på Instagram i aftes.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida indrømmer: Jeg var Jonas utro med Fie Laursen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Sidney Lee blev friet til i et supermarked

WOW! ‘Love Island’-Jacob åbner op om vildt vægttab i nyt program

- Den morgen, hvor jeg forsvinder fra programmet, starter med, at jeg bliver kaldt i sync. Jeg ender dog med at vente i 40 minutter på hende, der skal lave interviewet og får at vide, at der er tekniske programmet. Pludselig kommer to chefer på programmet hen og siger til mig, at de i samråd med en psykolog har besluttet, at jeg ikke skal være i programmet længere, fordi jeg er så ked af det. Det skal siges, at jeg hele min castingperiode har været meget ærlig omkring, at jeg tidligere har haft en spiseforstyrrelse, og de to chefer vælger så at bruge min spiseforstyrrelse imod mig. De siger, at de kan se, at jeg ikke har spist i nogle dage, og at jeg har tabt mig. Det havde de også ret i, men det var, fordi maden var virkelig dårlig, og at jeg var rigtig ked af det efter det med Nikolaj, og derfor havde jeg ikke haft så meget appetit, forklarer Emilie og fortsætter:

- De siger altså, at jeg ikke kan være derinde på grund af min spiseforstyrrelse, hvilket er noget pis, for da jeg kommer hjem til Danmark og besøger psykologen, siger hun, at hun slet ikke kender til den beslutning, som cheferne ellers sagde, hun havde været med til at træffe. Hun kunne godt se, at jeg havde været ked af det og derfor ikke havde spist så meget, men hun mente bestemt ikke, at der var faresignaler overhovedet i forhold til en spiseforstyrrelse. Ud fra det konkluderer jeg altså, at jeg ikke var velkommen på 'Love Island'. Hvorfor, ved jeg ikke.

LÆS OGSÅ: Irina afslører: Håber på graviditet og bryllup i 2019

LÆS OGSÅ: Realitybabe single efter 8 år: Han var mig utro i årevis

Manipuleret af produktionen

Emilie undres over, hvorfor hun blev bedt om at forlade programmet, men hun har en mulig forklaring på, hvad valget fra produktionens side kan skyldes.

- Jeg tror måske, det er, fordi jeg var for klog til at være derinde. Produktionen manipulerede meget med os og forsøgte at lægge ord i munden på os, og jeg tog dem hele tiden i det. De skulle ikke lægge ordene i munden på mig, og derfor tænker jeg, at de gerne ville have mig ud, fordi jeg gennemskuede dem og på den måde var for klog til at være derinde. Det er virkelig ærgerligt. Da jeg sad i bilen, ringede den presseansvarlige fra TV3 også til mig og sagde, at jeg bare skulle sige, at det var personlige årsager. Jeg følte derfor, at jeg fik mundkurv på og ikke måtte fortælle sandheden, forklarer Emilie på Instagram.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Jacob og Nathalie: Sådan går det i dag

- Der er jo heller intet ved mit exit, der blev filmet, og det er jo også fordi, det simpelthen er sådan en rådden måde, jeg blev smidt ud på. Jeg har villet fortælle det her, siden jeg kom hjem, men jeg har ikke følt, at jeg måtte. Jeg har dog besluttet mig for at gøre det alligevel, så jeg kan se mig selv i øjnene igen. Også fordi jeg jo vandt en pris, fordi jeg havde lavet et reality-øjeblik, som egentlig var baseret på en løgn. Derfor har jeg det rigtig godt med, at jeg nu har fået fortalt sandheden, fortsætter Emilie og tilføjer dog, at hun ikke fortryder sin deltagelse i programmet, da det var en stor oplevelse på godt og ondt.

LÆS OGSÅ: CHOK: Dansk reality-par går fra hinanden

TV3: Handlet efter bedste overbevisning

Hos TV3 er de kede af Emilies oplevelse af episoden, da de mener, de har forsøgt at gøre deres bedste for at efterleve Emilies behov og ønsker i forløbet:

- Det vil altid være en høj prioritet for os, at vores deltagere trives, når de optager til et af vores tv-programmer, og hvis vi føler, at dette ikke er tilfældet, så handler vi, lyder det fra Mette Barnes, Head of Communications, NENT Group Denmark.

- Vi har efter bedste overbevisning forsøgt at efterleve Emilies ønsker og behov i forløbet, som vi altid gør med vores deltagere, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Landmand søgte kærlighed: Nu skal han giftes

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: ‘Paradise’-babe sked i bukserne i brandert