Louise Brylle taler ud om livet på tv

Den unge mor mærker ofte de mindre positive ting ved at lave tv.

For over halvandet år siden takkede Louise Brylle ja til at medvirke i den populære reportageserie 'De unge mødre'. Dengang havde den unge mor ikke gjort sig de store overvejelser om, hvilke konsekvenser det har at lave tv.

@locker

- Jeg tror egentligt, at det var noget, jeg bare ikke ville gå glip af. Jeg tænkte ikke så meget over konsekvenserne, der kommer af at lave tv. Det mærker man først bagefter, siger Louise til Realityportalen.dk og uddyber:

- Det er de verbale "tæsk", man får engang imellem, fordi folk, måske, har en anden holdning til det, man gør. Det er ikke noget, der gør mig så meget, men nogle gange kan det godt være irriterende, at folk tror, de kender mine børn eller jeg bedst. For det gør de slet ikke.

Til daglig påvirker det ikke den unge mors liv, at hun nu er et kendt ansigt. Men man lærer at tænke, før man taler, understreger hun.

LÆS OGSÅ: Ærlig Amanda Sisse: Det kan blive for meget

Medierne påvirker ikke forholdet

Louise Brylle sammen med sine børn og Jesper. (Foto: Kanal 4)
Louise Brylle sammen med sine børn og Jesper. (Foto: Kanal 4)

Da Louise gik fra kæresten Jesper, tog det ikke lang tid, før de igen fandt sammen. Til Ude & Hjemme fortæller Louise, at de holdt det genopståede forhold hemmeligt, men den unge mor afviser, at det skyldes medierne.

- Vores forhold bliver på ingen måde påvirket af medierne. Hvis medierne skulle påvirke forholdet, så er vores forhold ikke stabilt nok, slår hun fast.

Parret har derimod et stærkt bånd til hinanden, og kærligheden er ikke til at komme udenom. Alligevel havde Louise og Jesper brug for privatliv.

- Vi holdt det hemmeligt "for" medierne. Men det var for vores egen skyld, at vi ikke fortalte nogen noget. Vi ville kunne finde hinanden 100 procent, uden andre blandede sig.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Victoria: Svært at undvære Noah

Kameraet er en del af hverdagen

Når Louise og familien går en tur ned gennem gaden, så sker det, at de bliver genkendt. Men det er ikke hver dag, og det er den unge mor glad for, understreger hun.

- Det er mere, hvis man tager til Kolding Storcenter, eller sådan noget, at man bliver lagt mærke til, og folks øjne pludselig vender sig imod en.

Noget kunne tyde på, at det mest er mor, som lægger mærke til den ekstra opmærksomhed, der af og til kommer.

- Mads og Julie kender ikke rigtig andet. De synes bare, det er sjovt hver gang, vi skal filme. Sjovt nok, så er de efterhånden så vant til det, at de faktisk ikke lægger så meget mærke til, at der render en kameramand rundt engang imellem.

Se 'De unge mødre' i aften på Kanal 4 kl. 20.00.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Nadja: Lad være med at pege fingre

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.