'Løvens hule'-stjerne ude af 'Vild med dans'

I aften bød på et farvel til Birgit Aaby i 'Vild med dans'. Men hendes dansepartner slipper hende ikke.

Først måtte vi sige farvel til sanger Anne Dorte Michelsen, så var det skuespiller Marie Bach Hansen, der forlod ballet, og i sidste uge var det tv-dessertkokken Christel Pixi, der blev stemt ud af 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjernens store lykke: Vi skal giftes

Denne fredag kom turen så til endnu en kvinde. Birgit Aaby er ude af 'Vild med dans', hvor hun i aften dansede ønskedansen street med dansepartneren Frederik Nonnemann.

Birgit Aaby og Frederik Nonnemann røg ud af 'Vild med dans' efter omdansen mod Michael Maze og Mie Moltke (Foto: Henrik R. Petersen)
Birgit Aaby og Frederik Nonnemann røg ud af 'Vild med dans' efter omdansen mod Michael Maze og Mie Moltke (Foto: Henrik R. Petersen)

- Det er jo ikke fordi, vi ikke gerne ville blive, men nu har vi ligget så lavt, og vi vidste jo godt, at det ville ikke blive ved med at gå - altså, vi skal virkelig have mange stemmer for at fortsætte, fortæller Birgit Aaby til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Derfor havde ‘Vild med dans’-vært klap for øjet

Bookmakerne havde da også dømt parret ude de sidste mange uger, men denne gang fik de desværre ret.

- Det har jinxet det lidt for mig, fordi jeg synes, det var irriterende at blive dømt ude konstant, men altså, nu fik de jo ret, siger Birgit og trækker på skuldrene.

- På et eller andet tidspunkt skulle de jo have ret, om man så gik hele vejen til finalen, tilføjer Frederik.

LÆS OGSÅ: CHOK! Fie Laursen indlagt igen

Venner for altid

Selvom dansene i 'Vild med dans' nu er slut, så betyder det bestemt ikke, at Birgit og Frederik er færdige med hinanden.

- Vi kommer til at se hinanden for altid, fortæller Birgit, der bakkes op af Frederik.

Birgit og Frederik har nemlig dannet et ganske særligt venskab gennem de sidste mange uger, hvor de har danset og grint sammen.

LÆS OGSÅ: Lene Beiers store drøm opfyldt: Vært på nyt program

- Vi ved rigtigt meget om hinanden, vi er rigtig gode til at drikke rødvin, om det er en flaske på bordet eller at sidde derhjemme og lægge tarotkort, vi fungerer bare godt, forklarer Frederik om venskabet.

Birgit Aaby og Frederik Nonnemann er altså nu ude af 'Vild med dans' efter, de var i omdans med Michael Maze og danser Mie Moltke, der blev de heldige, som seerne i stedet valgte at sikre endnu en uge i programmet efter deres vals.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne får VILD tatovering

LÆS OGSÅ: Linse køber hus: Her skal jeg blive gammel