'Løvens hule' er tilbage: Her er premieredatoen

Allerede denne sommer kan man lade sig underholde af DR's programserie 'Løvens hule'.

Der er godt nyt til alle, der elsker at følge med, når nogle af Danmarks mest succesfulde erhvervsfolk og serie-investorer satser deres penge og investerer i en række modige iværksætteres mange gode og kreative idéer.

Philine vil have parrets hus tilbage: Han kan bare smutte

For normalt får 'Løvens hule' premiere i begyndelsen af et nyt år, og det er også planen med sæson nummer 7. Men allerede nu er DR klar med 'Løvens hule - velkommen til virkeligheden', så derfor bliver ventetiden en smule nemmere at holde ud.

Programmet består af seks afsnit og har premiere allerede onsdag den 18. august klokken 20.30 på DR.

- Jacob Risgaards investering i LikeConcrete er lige kommet igang, da der opstår udfordringer med produktionen af iværksætteren Henriks boligdesign-varer. Jesper Buch og Christian Arnstedt får dårligt nyt om forhandler-aftaler for kaffedrikken Bold, oplyser DR om programmet.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager er blevet far for første gang

I foråret afslørede DR, at en syvende sæson af det populære program er på vej. Kanalen gjorde det ikke  klart, om 'Løvens hule' 7 vil blive med de velkendte løver fra sæson 6 i panelet.

LÆS OGSÅ: Umut og kæresten afslører: Sådan mødte vi hinanden