'Løvens hule'-drama: Iværksætter stopper samarbejdet med løverne

Iværksætteren fik en investering med hjem fra 'Løvens hule', men har været så skuffet over samarbejdet med løverne, at han har valgt at stoppe det.

I fjerde sæson af 'Løvens hule' investerede løverne Mia Wagner og Jan Lehrmann 1,2 millioner kroner i Kristoffer Hjerrilds virksomhed L'amourbox. Men nu har Kristoffer købt de to løver ud af sin virksomhed på grund af utilfredshed med samarbejdet med Mia Wagner. Det skriver Finans.dk.

- Under et bestyrelsesmøde sagde jeg til Mia Wagner, at jeg nu havde prøvet at foreslå så mange ting, og at jeg ikke ville bruge mere tid på det, når alt bare løb ud i sandet. Jeg fortalte hende, at hun nu havde bolden, hvis hun havde lyst til at engagere sig i L’amourbox, og så hørte jeg ikke mere fra hende, forklarer Kristoffer til mediet.

Herunder kan du se Kristoffer Hjerrild, da han præsenterede sin virksomhed L'amourbox i 'Løvens hule'

Kristoffer Hjerrild præsenterede sin virksomhed L'amourbox i fjerde sæson af 'Løvens hule' (Foto: Per Arnesen / DR)
Kristoffer Hjerrild præsenterede sin virksomhed L'amourbox i fjerde sæson af 'Løvens hule' (Foto: Per Arnesen / DR)

LÆS OGSÅ: Chokeret Cammilla ser sig selv i programmet: Jeg underkastede mig fuldstændig

Til Finans.dk forklarer både løven Mia Wagner og iværksætteren Kristoffer Hjerrild, at problemerne i høj grad skyldtes en mangelfuld forventningsafstemning forinden samarbejdets påbegyndelse. Men Mia afviser dog til mediet, at hende og Freeway-koncernen, som hun lavede investerede på vegne af, ikke skulle have haft gjort nok for Kristoffer og virksomheden L'amourbox.

LÆS OGSÅ: Sofie Lindes udmelding får store konsekvenser for ‘X Factor’

Fra forventningsfuld til skuffet

Sidste år deltog Kristoffer Hjerrild i fjerde sæson af 'Løvens hule', hvor han præsenterede sin virksomhed L'amourbox, der sælger erotisk legetøj på abonnementsbasis.

Dengang søgte Kristoffer en investering på 1,2 millioner for 10% af sin virksomhed, og det stod hurtigt klart, at løven Mia Wagner var helt med på L'amourbox' idé om at slå et slag for erotikken og kærligheden. Hun ville dog ikke investere alene og fik derfor Jan Lehrmann med på vognen, og de to løver forhandlede hårdt og længe med Kristoffer om hans virksomhed.

- Jeg har måske ikke været tydelig nok omkring, hvad det er, jeg repræsenterer? 20 års erfaring med abonnementsforretninger, understregede Mia Wagner dengang med henvisning til sin administerende direktørstilling i Freeway-koncernen, som blandt andet ejer dating.dk, som et samarbejde med kom på tale.

Forhandlingerne trak ud i 'Løvens hule'

Kristoffer Hjerrild måtte flere gange vende sig om, så de forskellige tilbud fra Jan og Mia kunne overvejes i 'Løvens hule' (Foto: Per Arnesen / DR)
Kristoffer Hjerrild måtte flere gange vende sig om, så de forskellige tilbud fra Jan og Mia kunne overvejes i 'Løvens hule' (Foto: Per Arnesen / DR)

LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne: Jeg spiser 33 piller for at komme igennem dagen

Til sidst endte Kristoffer med at afgive 25% af sin virksomhed L'amourbox til de to løver mod en samlet investering på 1,2 millioner kroner.

- Jeg er virkelig, virkelig glad for, at jeg fik den investering. Jeg tror, de er et rigtigt godt match, Jan og Mia, på hver sin måde. Og især Mias netværk tænker jeg kan være en rigtig god marketing, så det bliver rigtig spændende, sagde Kristoffer dengang, efter investeringen var blevet lagt fast i 'Løvens hule'.

Men i dag fortæller Kristoffer altså, at hans store forventninger til særligt Mia Wagner og Freeway-koncernen aldrig blev indfriet. Blandt andet blev samarbejdet mellem dating.dk og L'amourbox aldrig til noget.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen nyder livet i Spanien, og hun er ikke alene

LÆS OGSÅ: Oscar fra ‘Årgang 0’ og kæresten tager næste skridt i forholdet